Indledning
Dette studieprojekt udforsker identitetsdannelsen i familier med splittelse og undersøger samtidig ungdom, fordomme og diskrimination.

Projektet indledes med en udfoldelse af psykologisk teori om ungdom og identitetsdannelse, hvor der integreres perspektiver fra udviklingspsykologen Erikson.

Sociologen Riesman introduceres som et næste skridt. For at præcisere analysen og efterfølgende diskussion/vurdering udelades sociologer, der fokuserer på ungdom og identitet i moderne samfund, da dette ikke er relevant for den konkrete opgave, der fokuserer på det amerikanske samfund i 1940'erne.

Af samme grund udelades kritikpunkter mod Eriksons teori, som relaterer sig til hans mangel på inklusion af det moderne samfund.

Eftersom opgaven har et snævert fokus på 1940'ernes amerikanske samfund, vil opmærksomheden rettes mod gruppeprocesser, hvor fordomme og diskrimination udfoldes.

I denne sammenhæng integreres et eksperiment, der belyser diskrimination og de heraf følgende konsekvenser. Dette introducerer desuden begrebet Rosenthal-effekten.

Indholdsfortegnelse
Abstract 1
Indledning 3
Hovedafsnit 3
Redegørelse 3
Ungdom Og Identitetsdannelse 3
Identitet 4
Erikson 4
Riesman 5
Grupper 5
Fordomme Og Diskriminering 6
Analyse Og Fortolkning 8
Toni Morrison 8
Problematiske Familieforhold 9
Skønhedsidealer – Blå Blå øJne 10
Racisme 12
Diskussion Og Vurdering 14
Social Arv 14
Rosenthal-Effekten 15
Konklusion 17
Litteraturliste 19

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Grupper
Mennesket er i sin natur en socialt orienteret skabning, der former sin identitet gennem forbindelser og interaktioner med andre individer.

En gruppe kan beskrives som et netværk af relationer mellem personer, der deler fælles mål og interesser. Inden for disse grupper eksisterer et komplekst samspil af roller, normer og fællesskab.

Roller indebærer visse forventninger til adfærd fra hver enkelt medlems side, mens normer fungerer som uskrevne regler, der styrer gruppemedlemmernes opførsel.

Fællesskabets følelse kan styrke den sammenhæng, medlemmerne føler som en del af gruppen. Disse elementer kan have både formelle og uformelle dimensioner, og deres betydning for gruppen er uanset karakteren af stor betydning.

Dog kan uformelle aspekter, såsom de uskrevne regler, skabe udfordringer for individuelle gruppemedlemmer i visse sammenhænge.

At tilhøre en gruppe har desuden en dybtgående indflydelse på en persons selvopfattelse og identitet, da gruppeappartenens vægt spiller en afgørende rolle i udformningen af ens selvforståelse.

Denne påvirkning afhænger i høj grad af den specifikke gruppe, man tilhører. Dette fænomen kan føre til gruppetænkning, hvor medlemmer i en gruppe udvikler ensartede holdninger til forskellige emner.

Dynamikken mellem forskellige grupper kan variere fra fredelig sameksistens til konfliktfyldte relationer.