Undersøgelse af det osmotiske tryk i en celle

Indholdsfortegnelse
Formål:
Hypotese:
Teori:
Apparatur:
Fremgangsmåde:
Skal se sådan ud (Den første dag)
Resultatbehandling (Den næste dag)

Man kan se på billedet at strukturen i kartoflerne falder sammen jo større saltindholdet er.
- Resultater:
- Databehandling:

Spørgsmål til diskussion:
- Hvordan forklares eventuelle forskelle i stivhed blandt kartoffelstykkerne ved forsøgets afslutning?
- Hvilket kartoffelstykke viste den største ændring i stivhed - og den mindste?
- Hvordan forklares eventuelle forskelle i vægt af kartoffelstykkerne ved forsøgets afslutning?
- Hvilket kartoffelstykke viste den største ændring i vægt - og den mindste?
- Er der nogen overensstemmelse mellem observationerne om stivhed og ændringerne i vægt? Såfremt dette er tilfældet: forklar hvordan.
- Passer observationerne med teorien om osmose?
- Brug den tegnede graf til at bestemme den koncentration af NaCl, hvor kartoffelcellerne er i osmotisk ligevægt med saltopløsningen. Forklar hvordan ligevægtskoncentrationen findes.
- Giv et forslag til, hvordan man kan bestemme den koncentration af NaCl, hvor et rødt blodlegeme er i osmotisk ligevægt med saltopløsningen.
- Giv eksempler på, hvad viden om det osmotiske tryk i en plantecelle (eller en dyrecelle) kan bruges til i hverdagen.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Formål:
Vores formål med forsøget er at bestemme den koncentrationen af salt, der frembringer samme osmotiske tryk som indholdet i en kartoffelcelle.

Hypotese:
Jo mere saltvand der tilsættes til kartoflen, desto mere vil kartoflen miste vand gennem osmotisk transport og jo blødere vil kartoflen blive, så det ville påvirke dens bøjelighed. Kartoflerne vil blive mindre i længde og veje mindre.
Når kartoflen bliver placerede i ren vand, eller en saltkoncentration der er mindre en kartoflens saltkoncentration, bliver den tungere fordi vandet trænger ind i kartoflen.

Teori:
Det osmotiske tryk er det tryk, som fremkaldes ved osmose, dvs. vands diffusion igennem en cellemembran.

Urteagtige planters stivhed, stilling og form er en følge af cellernes saftspænding. Saftspændingen fremkaldes af vandet i plantecellen.

Hvor meget vand, der er i cellen, afhænger af forskellen i koncentrationen af opløste molekyler i cellen og i dens omgivelser, hvilket bestemmer vandmolekylernes tendens til at diffundere ind eller ud af cellen (osmose).
Saftspændingen fremkaldes altså af det osmotiske tryk i plantecellen.

Vi kan undersøge, hvor stort det osmotiske tryk er i en plantecelle, ved hjælp af kartoffelstykker.

Placerer vi kartoffelceller i en opløsning, hvor koncentrationen af vand er mindre end i kartoflen selv, vil der pga. osmose ske en nettotransport af vand ud af cellerne - cellernes masse falder - indtil der er opstået en ny ligevægt.

Placerer vi kartoffelceller i en opløsning, hvor koncentrationen af vand er større end i kartoflen selv, vil der pga. osmose ske en nettotransport af vand ind i cellerne - cellernes masse stiger - indtil der er opnået en ny ligevægt.

Placerer vi kartoffelceller i en opløsning, hvor koncentrationen af vand er den samme som i kartoflen selv, vil cellernes masse ikke ændre sig.