Indledning
Vi lever i en skæv og ulige verden med store økonomiske forskelle. Hvilket kan give anledningen til en række udfordringer i en globaliseret verden.
Danmark er et i-land karakteriseret ved en høj materiel levestandard. Men er uligheden stigende eller faldende?
Det generelle billede er at uligheden stiger - herunder også i Danmark. Men dog gælder dette ikke for alle lande, hvilket også ville sige at stigningstakten er forskellig fra land til land.
Man kan måle uligheden på mange måder, men man kan dog ikke indtage alle aspekter af uligheden, i det der ville være tale om forskelle fra land til land omkring indsamlingen af landets data og optælling.
En af metoderne man kan bruge til at beregne uligheden i de forskellige lande, er gini-koefficienten, som tager udgangspunkt i lorenz-kurven og 45°-linjen.
Historisk er de laveste gini-koefficienten observeret i Danmark omkring 1980’erne, men de højeste er observeret i Sydafrika efter afskaffelsen af apartheid.
Indholdsfortegnelse
Indledning: 2
Indkomstulighed: 2
Lorenz-kurven: 2
Gini-koefficienten: 3
Beregning af 45°-linjen i lorenz-kurven fremkommer, og gini-koefficienten: 3
Gini-koefficienten for både før og efter skat: 7
Argumentationer for økonomisk ulighed: 9
Konklusion: 11
Litteraturliste 12
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Gini-koefficienten:
Gini-koefficienten er baseret på lorenz-kurven. Gini-koefficienten er et mål for graden af ulighed i en fordeling, ofte anvendt overfor en formue- eller indkomstfordeling.
Koefficienten er et tal mellem 0 og 1. I en helt lige fordeling, hvor alle indkomstmodtagere har samme indkomst, er Gini-koefficienten 0
Jo mere ulig fordelingen er, jo større er arealet mellem lorenz-kurven og 45°-linjen. Hvilket ville sige gini-koefficienten nærmer sig værdien 1. Så jo større gini-koefficienten, jo mere økonomisk ulighed.
Hvis man skal beregne gini-koefficienten, skal man beregne arealet mellem Lorenz-kurven og dividere det med arealet af trekanten i sin helhed under den diagonale linje.
Beregning af 45°-linjen i lorenz-kurven fremkommer, og gini-koefficienten:
Hvis der skulle være fuldstændig ligelig fordeling af indkomsterne, skulle hver decilgruppe, have samme procentdeling af den samlede indkomst.
F.eks. de 10 pct. fra decilgruppen, skal tjene 10 pct. af den samlede indkomst, og de 30 pct. fra decilgruppen skal tjene 30 pct. af den samlede indkomst, for at der er ligelig indkomst, og indkomstfordelingen ligger på 45°-linjen.
Det kan illustreres i et diagram, hvor der på x-aksen er summeret antallet af personer og på y-aksen den summerede indkomst.
Den ligelige indkomstfordeling giver 45°-linjen, hvilket kan ses i figur 1. I eksemplet fra figur 1, har 20 pct. af befolkningen tjent 6 pct. af den samlede indkomst før skat
og 7 pct. af den samlede indkomst efter skat, fordi det Danske skattesystem omfordeler indkomsten. De 40 pct. af befolkningen tjener 17 pct. af den samlede indkomst før skat, og 20 pct. af den samlede indkomst efter skat.
Hvis man kigger på de 10 pct. med den laveste indkomst, tjener de 2 pct. af den samlede indkomst før skat, hvor de 10 pct. med den højeste indkomst tjener 27 pct. af indkomsten.
Hvilket viser der er en ulige indkomstfordeling. Den fordeling er vist ved figur 1. Den ulighed, der er i indkomstfordelingen, viser sig ved arealet mellem kurven og 45°-linjen. Des større arealet er, des mere ulige er indkomstfordelingen.
For at beskrive lorenz-kurven har vi tre mulige forskrifter til det, vi har valgt at fokusere mest på den stykkevis lineære funktion, dog har vi også lavet de sidste to
eksponentiel regression og andengrads regression, for at få en forståelse for alle tre muligheder og undersøge, hvilken mulighed der er mest præcis udover den stykkevis lineære funktion.
Ved den stykvise har vi lavet to funktioner, en med lorenz-kurven før skat og en efter skat, henholdsvis forskrift 1 og forskrift 2. Vi får den stykkevis lineære funktion ved at tage vores tal fra bilag 2 ind i et regneark på TI Nspire.
Skriv et svar