Indholdsfortegnelse
1. Forklar hvorledes samfundsøkonomien påvirkes af følgende hændelse, i det du anvender det økonomiske kredsløb:
a. Regeringen får vha. liberale støttepartier plads i finansloven til at sænke topskatten.
b. Der mangler kvalificeret arbejdskraft (hænder) på det danske arbejdsmarked.
c. Staten bruger 0,8 mia. til en grøn forskningsfond, som private virksomheder kan søge midler(penge) fra.
d. De danske husholdninger har øget forbruget grundet statens udbetaling af indefrosne feriemidler (efteråret 2020/forår 2021).
e. Coronakrisen forsinker de globale forsyningskæder og det bliver derfor vanskeligere for de danske virksomheder at importere de delkomponenter og råstoffer de behøver i produktionen.
2. Opstil forsyningsbalancen og forklar hvorledes situationerne 1.a til 1.e påvirker forsyningsbalancen (inddrag begrebet multiplikatoreffekt (positiv/negativ)).
3. Analyse af de fire landes makroøkonomi for perioden 2005 - 2021.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
a. Regeringen får vha. liberale støttepartier plads i finansloven til at sænke topskatten.
Hvis topskatten sænkes, vil den disponible indkomst øges og skabe en stigning i privatforbruget samt en stigning af statens indtægter af afgifterne.
Derudover vil der opstå en stigning i opsparings- og investeringer blandt dem med de højeste indkomster modsat de laveste indkomstgrupper. I tilfælde af at topskatten sænkes, vil der formentligt opstå positive effekter på vores velstand.
Arbejdsindsatsen og produktiviteten vil forøges, eftersom en sænket topskat resulterer i at den økonomiske gevinst bliver større efter skat.
Jo lavere skatten er, jo større genvist står man tilbage med, og de ekstra arbejdstimer vil dermed blive eftertragtet, da man får mere ud af ekstra arbejdsindsats. Vi ser, at der opstår en form for stigning i arbejdsudbuddet som forøger vores produktion.
- Dog kan der opstå modgående effekter når topskatten sænkes, da husholdningerne vil få en større disponibel indkomst som vil forøge privatforbruget, og skabe komplikationer med at et tilfredsstillende forbrug af samfundets tjenester og goder.
Tildeles opstår der flere positive virkninger af en sænket skat, da effekten af arbejdsudbuddet forekommer på baggrund af, at lønnen vil tiltrække flere og derved stiger beskæftigelsen, samt skabes der en langsigtet effekt hos unge mennesker, der vil søge uddannelser med en højere indkomst og forøge produktivteten.
Der vil dog opstå politiske kontroverser som resulterer i større diskussioner om hvor vidt en markedsøkonomi, som betyder at produktion og fordeling af varer, og tjenesteydelser er ikke reguleret af staten
men er afhængig af udbud og efterspørgsel, kan garantere fair fordeling af samfundets goder. I sidste ender vil det betyde, at skattesystemet og staten skal tage hensyn til mere end en effektiv produktion.
b. Der mangler kvalificeret arbejdskraft (hænder) på det danske arbejdsmarked.
I følgende hændelse hvor velkvalificeret arbejdskraft mangler, vil der opstå økonomiske opsving på baggrund af flaskehalsproblemer.
Virksomheder opsøger dermed arbejdskraft for at sikre et øget arbejdsudbud, således at deres produktion ikke falder.
Dermed betyder det, at flaskehalsproblemer kan være skyld i at Danmark eksporterer mindre, og bliver nødt ti l, at flytte produktion ud af landet for at finde arbejdskraft.
Hvis det skal betale sig at arbejde, skal lønindkomsten forøges, det vil sige, at den manglende arbejdskraft er nødsagt til at skabe et pres på virksomhederne, således at de tilbyder de bedste lønvilkår for den manglende arbejdskraft.
I forhold til det økonomiske kredsløb, vil lønstigningerne betyde, at husholdninger modtager større indtægter. Dette resulterer i at der betales mere til det offentlige, og at efterspørgslen af varer stiger, hvor virksomhederne hermed producerer og modtager større indtægter.
Denne lønstigning og ændring i det økonomiske kredsløb kan skabe et pres og give konsekvenser for økominen, da efterspørgslen vil tildeles henrette sig mod importerede varer og skade betalingsbalancen.
Skriv et svar