Uddrag
Kl er 21:30. Jeg er på vej hjem. Jeg kigger op på den sorte himmel. Jeg havde ingen intentioner om at være ude så sent på aftenen. Pludselig kan jeg se nogen gå bag dig. Den tomme gade har ingen gadelys. Jo længere tid jeg går hen ad vejen, jo mørkere bliver det.

Det føles mere som timer end minutter. Jeg prøver at gå lidt hurtigere. Der er ikke sket noget. Men det kuldsort og en fremmed går 15 meter bag dig. Den eneste lyd jeg kan høre, er mit hjertes banken.

Det banker hurtigere og dybere. Jeg tager høretelefonerne i ørene for at tænke på noget andet. Endelig. Endelig kan jeg se ly- set i dit hjem. Jeg nærmer mig fordøren.

Med et lettet hjerte ringer jeg på klokken. Jeg vender mig, for at se om den fremmed stadig er der. Der er in- gen at få øje på. Jeg kigger en ekstra gang, og får øje på den fremmed. Den fremmede endte med at være min nabo.

Dette oplevede jeg for mange år siden. Lige nu kan jeg ikke lade være med at finde situationen morsom. Vi mennesker lever efter et fast mønster. Vi er vanedyr. At hvad der ikke er som det plejer er uhyggeligt og skræmmende for os.

Hvad er egentlig uhygge? Uhygge er alt det, der burde være forblevet hemmeligt, skjult, men som er trådt frem. Uhygge er en stemning eller følelse der er præget af skræk eller frygt. Det rædselsfulde Tiltrækker os. Vi elsker en verden hvor alting er nogenlunde det samme, som det plejer at være. Uhygge er derfor for os, noget der er forudsigeligt. Vi er bange for ting vi ikke kender svaret på.