Indledning
Vi har indtil nu i samfundsfag, arbejdet med de politiske temaer parti udvikling og ideologier.

I den forbindelse har vi fået udleveret artikler, der bl.a. omhandlede de overnævnte 2 temaer, samtidig med at vi har gennemgået kapitlet ’’ideologier og politisk ståsted’’ i vores samfundsfags bog.

På baggrund af det har vi nu fået vores 2. opgave i samfundsfag, hvor vi hermed skal redegøre/fortolke nogle tabeller og samtidig inddrage teori fra de 2 temaer vi har haft.

Indholdsfortegnelse
Indledning
Partivalg FV 2001 Socialøkonomisk belysning
Vælgervandringer 1998-2001
Vælgernes politiske dagsorden

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Men situationen ser anderledes ud i dag, men dog ikke revolutionerende. Der er godt nok kommet flere partier ind i billedet, hvor deres ideologiske ståsted ligger måske meget tæt op af hinanden og der er måske ikke en så stor social klasseforskel i nu dagens samfund.

Men der er stadigvæk tale om socialøkonomisk vælgere, som har en hvis relation til det gamle politiske system. Det kan man bl.a. se udefra tabel 1.

Stordele af de faglærte og ufaglærte kan vi konstatere lidt firkantet, at de svare til fortidens arbejderklasse, som stemte på Socialdemokratiet i 4-partisystemet.

Da de gamle klassepartier er blevet til de såkaldte catch-all2 partier, har flere partier fået nogle fælles ideologiske synspunkter, hvilket resulterer at de har fælles vælgersegmenter i bestemte punkter.

Det kan man se på tabel 1. Hvis vi tager eksemplet igen fra før med de faglærte og ufaglærte, kan vi se udefra tabellen at socialdemokratiet, venstre og dansk folkeparti deler disse vælgere meget jævnbyrdigt.

Et andet eksempel kunne være de selvstændige, som vi muligvis kunne sammenligne med overklassen fra dengang, de stemmer udelukkende på 2 partier.

På den ene side de konservative med 20,9 % dette skyldes fordi de konservative har en regressiv ideologi, og de selvstændige ønsker tingene som de var dengang i 4-partisystemet, men dog endnu flere stemmer på venstre med hele 54,9 %.

Hvilket lyder lidt mærkeligt, hvis vi ser situationen med fortidens briller, men alligevel er det ikke så mærkeligt som det ser ud til.

Der er nemlig en forklaring for, hvorfor overklassen stemmer på venstre frem for konservative. Det er simpelthen venstres skatte-politik heri er det specielt skattestoppet der tiltrækker overklassen.

Idet at et skattestop betyder at overklassen ikke skal betale mere end ’’højeste skat’’ så der er flere penge til dem selv, og det er de jo meget glad for.

De mener at de har arbejdet hårdt for de penge, og vil derfor have så meget som muligt til dem selv. Og det er netop her man kan se at det klassiske 4-parti system er gået over til catch-all partier.

Idet venstre ’’snupper’’ konservatives vælger, hvor de to partier før 2. verdenskrig havde de stik modsatte ideologier.