Indholdsfortegnelse
Opdeling Af Partierne 3
Inddeling Af Partierne: 3
- Inddeling Efter Ideologipolitik: 3
- Inddeling Efter Fordelingsparti: 4
- Inddeling Efter Værdipolitik: 4
Ideologierne 5
- Hvad Er En Ideologi 5
- Ideologier 6
- Liberalisme 6
- Socialisme 7
- Socialliberalisme 8
Grundloven 9
- Borgernes Rettigheder 9
- Borgernes Pligter 10
- Rettigheder Og Pligter I Et Demokratisk Samfund 11
Magtens Tredeling 13
- Den Lovgivende Magt 13
- Den Udøvende Magt( 13
- Den Dømmende Magt 13
- Hvordan Folketinget Kontrollerer Den Udøvende Magt 13
- Hjemmel I Lov 13
- Retssikkerhed 14
- Folketinget 14
- Hovedopgaver: 14
- Valg Til Folketinget 14
- at Stille Op Til Folketinget 14
- Udarbejdelse Og Vedtagelse Af Lov 14
Den Offentlige Sektor 16
- Opgaver Indenfor Den Offentlige Sektor 16
- Den Offentlige Sektor 16
- Tre Typer for Skattesystem 17
- Skat I Danmark(overordnet Set) 17
Velfærdsmodeller 18
- Velfærdsstaten 18
- Den Universelle Velfærdsmodel(den Danske Velfærdsmodel) 19
- Den Centraleuropæiske Velfærdsmodel(fx Lande Som Tyskland, Frankrig, Belgien, Holland Osv.) 19
- Den Liberale Velfærdsmodel(fx Lande Som Usa, Irland Osv.) 20

Uddrag
Ikke alle partier holder fast i deres ideologi.
En ideologi er et sæt af sammensatte ideer omkring samfundsudviklingen.

I det daglige arbejde med parties ideologi, så bevæger partierne sig væk fra deres ideologi.

Fordelingspolitik omhandler fordelingen af goderne i samfundet.
Et eksempel på fordelingspolitik kan være, hvis der skal gives skattelettelse. Så skal der besluttes hvem, der skal have dem.

Dem, der tjener meget (højtlønnet), eller knap så meget (lavtlønnet). Eller om de skal fordeles, så alle for lige meget ud af dem. Når den beslutning skal tages, så bliver den taget ud fra partiets ideologi.

Socialdemokratiet vil nok give dem til de lavt lønnet, hvor Liberal Alliance vil vælge de højlønnet.

Når det er de lavtlønnet, der får det, så er det venstreorienteret fordelingspolitik. Når det er de højtlønnet, der får det højreorienteret fordelingspolitik.

I figur 2.2 er der rykket om på partierne i forhold til figur 2.1.
Dansk Folkeparti rykker nemlig mod venstre, hvor Radikale rykker til højre.

De senere år har man faktisk diskuteret skattelettelser i Folketinget. Og de fem partier til venstre på skalaen går ind for, at primært de lavestlønnede skal tilgodeses, hvis indkomstskatten skal sænkes.

Radikale, Liberal Alliance samt Konservative mener, at skattelettelser primært skal gives til de højeste indkomster. Tidligere har også Venstre haft denne holdning, men er nu rykket ind mod midten i dette spørgsmål.

---

Det er at kunne skabe nogle gode økonomiske vilkår for en selv.
En forudsætning for det er, at kunne ege sin egen bolig, virksomhed eller bil. Det kaldes for privat ejendomsret.

Økonomisk frihed betyder også frihed for den enkelte virksomhed til at konkurrere med andre virksomheder om at få solgt sine varer.

På samme måde indebærer det også frihed for den enkelte lønmodtager til at konkurrere med andre om at tilbyde arbejdskraft til virksomhederne. Den frie konkurrencestår derfor centralt i liberalismen.

Liberalisme går altså ud på, at man skal have frihed til, at kunne skabe et godt liv for en selv.

Liberalismen ”siger” at hvis man ikke får et godt liv, så er det ens egen skyld. ” 'Man er sin egen lykkes smed',

Er man 'hård' liberalist vil man fx være fortaler for, at handel med hash skal være lovligt. Folk må selv tage et ansvar, når de henholdsvis sælger og køber hash. Det kan ikke være statens opgave at skabe regler for dette – vil en 'hård' liberalist hævde.

Danmark er også meget præget af liberale tanker. Vi har både politisk og personlig frihed. Vores økonomi er dog kun til dels liberal. Staten tager sig jo ikke kun af politiet og domstolene. Den sørger også for undervisning, sygehuse, veje, sociale ydelser m.v.

Et eksempel på et danske parti, der bygger på de liberale tanker, er Venstre og Liberal Alliance. Venstre hælder til den 'bløde' liberalisme, mens Liberal Alliancemere er til den 'hårde' liberalisme.