Indholdsfortegnelse
De politiske partier 2
- Enhedslisten 2
- Socialistisk folkeparti (SF) 3
- Socialdemokratiet 4
- Alternativet 6
- Det radikale venstre 7
- Liberal alliance 9
- Det konservative folkeparti 10
- Venstre 11
- Dansk folkeparti 13
- Nye borgelig 14
Inddeling af partierne 15
- inddeling efter ideologipolitik 15
- inddeling efter fordelingspolitik 16
- inddeling efter værdi politik 16
- inddeling efter magt politik 17
- inddeling efter partierne og EU 17
partiers adfærd 17
- Molins model 18

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Historie:
Enhedslisten (EL) er et relativt ungt parti. Det opstod som en sammenlægning af flere forskellige små socialistiske partier.

Venstresocialisterne og DKP (Danmarks Kommunistiske Parti). fandt ud af, at de ikke hver især kunne få stemmer nok til at komme i Folketinget. De slog sig derfor sammen i 1989 og kom for første gang i Folketinget i 1994.

Politik
EL hører til i den 'hårdere' ende af socialismen.

De mener, at de fleste samfundsproblemer skyldes, at vi lever i et liberalistisk samfund med markedsøkonomi. Eksempelvis mener de, at det liberalistiske samfund er skyld i arbejdsløshed og miljøproblemer.

EL mener også, at der tages for lidt hensyn til de almindelige lønmodtagere, mens virksomhedsejerne har alt for meget magt.

De er især kritiske over for de multinationale selskaber, som hiver penge ud af Danmark uden at betale skat. De vil gerne have, at staten ejer flere virksomheder. Og de ser gerne staten spille en langt større rolle i samfundet.

Enhedslisten vil have et socialistisk samfund, der bygger på lighed, og hvor samfundet hjælper de svageste i langt højere grad end nu.

Enhedslisten går stærkt ind for et bedre miljø og har klimapolitik højt på dagsordenen. Det gælder også udlændingespørgsmålet, hvor man er modstander af de mange begrænsninger på indvandringen.

EL er kraftige modstandere af EU og siger nej til dansk deltagelse i euroen. Man er kritisk over for NATO og verdenshandelsorganisationen WTO.

Partiet var desuden modstander af Danmarks deltagelse i Irak-krigen, ligesom man mener, at Danmark bør trække sig ud af krigen i Afghanistan.

Vælgere:
Det er især studerende, akademikere (dvs. folk der er uddannet på universitet eller handelshøjskole) og funktionærer, der stemmer på EL. Partiet står især stærkt blandt de unge.

Indflydelse
Partiet havde indtil valget 2011 meget lille indflydelse og havde kun en vælgeropbakning på 2-3 pct.

Desuden har partiet tidligere være meget lidt tilbøjeligt til at indgå kompromis, når man forhandlede lovforslag i Folketinget.

Partiet fik ved valget i 2019 en vælgertilslutning på knapt 7 pct. og har for første gang officielt bakket op om en regering – Mette Frederiksens socialdemokratiske regering.

Personer:
Enhedslisten har ingen partileder. Man har kollektiv ledelse. Partiet har et såkaldt rotationsprincip

der betyder at politikerne kun kan sidde i folketinget i to valgperioder ad gangen. Af fremtrædende politikere kan dog nævnes politisk ordfører Mai Villadsen, Pernille Skipper og Søren Søndergaard

---

Partiet har altid haft stor tilslutning blandt arbejdere og lønmodtagere. Mange offentligt ansatte stemmer socialdemokratisk

hvilket også gælder mange ældre. De senere år har partiet konkurreret om nogle af de samme vælgere med partier som Venstre og Dansk Folkeparti.

Indflydelse
Socialdemokratiet er et af de mest indflydelsesrige partier herhjemme socialdemokraterne haft regeringsmagten i de fleste år siden 1920'erne, og partiet har i den grad præget udviklingen af den moderne velfærdsstat herhjemme.

Også når partiet ikke sidder i regering, har partiet stor magt. En regering vil altid forsøge at få Socialdemokratiet med, når der skal laves vigtige love. Partiet repræsenterer jo omkring en fjerdedel af vælgerne.

Efter en valgperiode som oppositionsparti dannede socialdemokratiet i 2019 regering med støtte fra Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.

Den socialdemokratiske regering med Mette Frederiksen som statsminister har vist sig at kunne lave aftaler med både støttepartier og opposition.

Desuden har regeringen under corona-krisen fra 2020 oplevet en markant fremgang i meningsmålingerne, som har styrket regeringens forhandlingsposition i folketinget.