Indledning
Den 5. juni 2009, på Danmarks grundlovsdag, udgav det muligvis mest populære danske band, Nephew, albummet Danmark Denmark.
Og dagen blev ikke tilfældigt valgt. På deres seneste album lægger Nephew særlig vægt på dansk identitet, det der gør Danmark unikt - og det med en kritisk tilgang.
Den første sang retter sig mod de dobbeltmoralske danskere, senere på albummet karikeres kongehuset, som jo er forankret i Danmarks grundlov, og efterfølgende følger N.F.S.
Grundtvigs "Nytaars Morgen", blot på engelsk. Men det nummer, der beskæftiger sig mest med dansk identitet, er "Danmark Man Dark", som gennem metaforer og intertekstualitet har meget at sige om mentaliteten i Danmark.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Set ud fra en objektiv tankegang giver det ikke rigtig mening at tale så meget om "danskheden". Hvis man skal definere danskhed, er det nok mere passende at betegne det som den aktuelle folkestemning.
Den historiske kontekst, der er blevet brugt som argument for danskheden, virker så uklar, at det faktisk ikke kan bruges som et argument.
Men hvorfor bliver der så ved med at fokusere på flygtige begreber som "danskhed" og de danske værdier?
Mit bud er populisme. Vores system er opbygget sådan, at magten i landet er baseret på en enkelt afstemning, typisk hvert tredje år.
Det politiske arbejde bliver derfor bestemt af det flertal af danskere, der træffer deres valg på den enkelte dag, og derfor forsøger partierne naturligvis at overtale danskerne til at stemme på dem.
Her kommer "danskheden" ind i billedet. Hvis man får folk til at tro, at de er underlagt bestemte værdier, fordi de er danskere, og at man selv repræsenterer præcis de samme værdier, så øger man chancerne for at få bred opbakning i befolkningen.
Mange mennesker reflekterer ikke særlig meget over det, de hører og læser i medierne, men tager det blot til sig som sandt, når de har hørt det mange nok gange, hvilket skaber en form for mængdeargument.
De danske værdier, eller danskheden, tror jeg bliver opretholdt af politikere, der ikke har nogen skrupler med at sænke det saglige niveau i politikken, så længe det giver dem stemmer.
De agerer som ådselgribbe, der grådigt tager for sig af retterne, mens de lader andre udføre det hårde og nødvendige arbejde - de lader andre implementere de upopulære, men nødvendige og faktisk holdbare tiltag.
Skriv et svar