Indledning
Er Danmark et af verdens lykkeligste lande? Ja, Danmark er et af verdens lykkeligste lande, fordi at der er et velfærdssamfund som sørger for hver enkeltes sikkerhed og tryghed.

Udover det, er stort set alle danskere stolte over at være dansk. For i danskernes øjne er Danmark et perfekt land, med en smuk natur og et smult sprog.

Men er Danmark nu også så perfekt som alle tror? Netop dette har de to fædrelandssange ”Danmark, mit fædreland” og ”Frit land” fokus på.

Uddrag
Sangen ”Danmark, mit fædreland” er skrevet i 1850 under romantikken, af digteren og forfatteren H.C. Andersen.

Digtet er lyrisk, da den beskriver H.C Andersens følelser og tanker om Danmark. Lyrikken kan kendes på at det er sat op i strofer og rim.

I digtet er der 4 strofer med 8 vers i hver, hvor der bliver brugt krydsrim i de første 4 vers og omsluttende rim i de sidste 4.

Det sidste vers bliver gentaget i alle stroferne ” Dig elsker jeg! — Danmark, mit Fædreland!” som er omkvædet og bliver fortalt af det lyriske-jeg.

Det gør at digtet bliver mere personligt og denne gentagelse gør det nemmere at identificere sig med det lyriske jeg. Teksten bevæger sig tidsmæssigt mellem fortid, nutid og fremtid. Teksten er sangbar, da der er lavet melodi af Henrik Rung i 1850.

Digtet er skrevet året efter at det enevældige kongedømme bliver afskaffet. Danmark var inde i en dårlig tidsperiode hvor de havde lidt mange nederlag, og derfor fremhæver H.C. Andersen med denne fædrelandssang, skønheden ved den danske natur og historie.

”Danmark, mit fædreland” er en kærlighedserklæring fra H.C Andersen, til sit fædreland hvor der er brugt mange positive adjektiver.

Digtet er en trøst til den danske befolkning i den svære tid, hvor han minder dem om, hvad der er godt ved Danmark. H.C Andersen beskriver det gode, det sande og det skønne som er typisk for tidsperioden romantikken.

I 2. strofe, 1. vers og 3. vers forekommer der besjæling ”Hvor reder Sommeren vel Blomstersengen” og ”Hvor staaer Fuldmaanen over Kløver-Engen”.

H.C Andersen brugte besjælingen til at leve sig ind i naturen, og derfor har sommeren og fuldmånen en sjæl, men også fordi at naturen blev set som organisk i romantikken.

Derudover har H.C Andersen benyttet personifikation, det har han bl.a. gjort i 1. strofe 3. vers ”Du danske Sprog, Du er min Moders Stemme”, fordi at det danske sprog får menneskelige egenskaber.

Det danske sprog får den menneskelig egenskab at den har en stemme som ens moder, og sproget bliver derfor også udtrykt som noget trygt.