Indholdsfortegnelse
Redegørelse:
Analyse:
Vurdering:

Uddrag
I Romanen møder vi Marlow. Han befinder sig på en båd, på Themsen nær London, og fortæller tilbage om hans rejse op ad Congo Floden. Marlow var som helt lille dreng allerede ekstremt fascineret af landkort, og havde en stor iver efter at rejse ud i verden. Han plejede at sætte en finger på de hvide pletter på landkortet, og fortælle sig selv, at når han blev stor ville han tage derhen.

Der var dog specielt et sted der appellerede særligt til ham. Det var det største, og det hvideste af dem alle. I takt med at han blev ældre og ældre, var dette specielle sted, blevet til et mørkest sted, og det var blevet fyldt med floder, søer og navne, og alle de spændende gåder var fortabt.

Dog var der specielt en flod på dette mørkest sted der vakte hans interesse. Floden imiterede en umådelig slange, og snoede sig gennem landskabet. Og idet kom han i tanke om et kompagni der drev handel på floden.

Inden otteogfyrre timer var han på vej over Kanalen for at finde kompagniet. Efter få timer ankom han til en by, der altid havde mindet ham om en kalket krav, og der havde han ikke vanskelighed ved at finde kompagniets kontor. Kompagniet var det største i byen, og alle var engagerede i det.

Da han trådte ind i kompagniets kontor, sad 2 kvinder, den ene tyk og den anden slank, og strikkede med sort uldgarn. Han oplyste sit navn, og så sig om. Der stod et fyrretræsbord í midten, enkle stole stod langs væggen hele vejen rundt, og i den ene ende hang et stort skinnende kort i alle regnbuens farver.

I det han stod og fascinerede kortet, gik døren hvor han stod op, og en medfølende sekretær kom ud og kaldte ham til det allerhelligste. Lyset derinde var svagt, og bag det store skrivebord kom en skikkelse i syne. Manden trykkede hans hånd, og indenfor trekvart minut var han ude i venteværelset igen.

Sekretæren fra før, fik ham fuld af fortvivlelse og sympati til at underskrive et dokument. Han begyndte at føle sig lidt utilpas og fortvivlet, og havde en dårlig fornemmelse med det han lige havde sagt ja til, og var glad for at slippe ud.

I yderværelset overværede han en strøm af unge mænd som ham selv blive rekrutteret, og mødte samtidigt den ældre dames visdomsblik - det var som om hun vidste alt om dem og hvad der skulle ske, og det var end ikke halvdelen der fik hende at se igen.