Problemformulering
Jeg vil tage udgangspunkt i et uddrag fra Søren Damms roman "Transit" fra 1993 og foretage en dybdegående karakteristik af hovedpersonen med særligt fokus på selvoptagethed og sprogbrug.
Inden jeg går i dybden med karakteristikken, vil jeg kort beskrive Søren Damms forfatterskab og give en resumé af romanen "Transit". Herefter vil jeg redegøre for fortællertypen og synsvinklen i uddraget.
Min analyse af romanuddraget vil være centreret om hovedpersonens sprogbrug og personlighed, og jeg vil inddrage relevante teksteksempler for at belyse disse aspekter.
Desuden vil jeg identificere og diskutere de hovedtemaer, der er til stede i uddraget, og analysere, hvordan de bidrager til at forme hovedpersonens karakter.
Efter at have foretaget analysen vil jeg vurdere sandsynligheden af handlingen og dens sammenhæng med hovedpersonens karakter.
Til sidst vil jeg perspektivere til andre tilgængelige inspirationskilder og afslutte med en konklusion, der opsummerer mine observationer og konklusioner.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Problemformulering
Resumé
Forfatterskab
Analyse
Fortællertype
Synsvinkel
Analyse af hovedpersonens sprogbrug
Analyse af hovedpersonens udseende
Romanens samtid
Analyse af hovedpersonens indre
Hovedtemaer
Vurdering/Perspektivering
Konklusion
Kildeliste
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Analyse
I romanuddraget benytter Søren Damm en tydelig jeg-fortæller, hvor én person fremstår som historiefortælleren - nemlig hovedpersonen selv.
Denne fortælleform er åbenlys, da det klart fremgår af teksten, at det er hovedpersonens perspektiv, vi følger gennem fortællingen.
Side 114, linje 37: ”Jeg blinker lidt mere med øjnene, end jeg plejer, og måske sveder jeg lidt.”
I "Transit" anvender fortælleren en ydre synsvinkel, hvilket indebærer, at fortælleren ikke har indblik i de andre personers tanker og følelser.
Derfor må fortælleren, som også er hovedpersonen, nøjes med at gisne om, hvilke overvejelser de øvrige bipersoner gør sig omkring ham.
Det er en begrænsning, der tvinger hovedpersonen til at tolke de andre karakterers handlinger og reaktioner ud fra de få spor, han har til rådighed.
Hovedpersonens sprogbrug er særdeles iøjnefaldende. Robert Pram gør i høj grad brug af amerikanske trendord som "chick," "gentle," "bad," "choice," "cool" osv.
Side 115, linje 36: ”Osse hvis man vil bevare sit temmelig cool ydre?”
Derudover anvendes talesprog som "osse," der erstatter "også." Der benyttes lignende forkortelser som: spør, blir, lissom, ka, sir og mange flere.
Jeg bemærker også, at hans evne til at formulere sig er særdeles begrænset i hele romanuddraget. Talesprog, slangudtryk, forkortelser og formuleringer bekræfter min opfattelse af, at Robert Pram tilhører en lavere social klasse.
Skriv et svar