Indledning
Folkeviserne opstod i middelalderen og var dengang en mundtlig kultur, da befolkningen endnu ikke var i stand til at læse og forstå latin.
Folkevisen blev fremført af troubadourer blandt den adelige overklasse til festlige lejligheder, hvor folket dansede og sang med på omkvædet.
Gennem folkeviserne får man et indblik i, hvordan samfundets normer og værdier var dengang, og hvilke konsekvenser det kunne få hvis man ikke indordnede sig efter disse normer.
På daværende tidspunkt levede man stadig efter vikingetidens principper, hvor slægten var vigtigere end alt.
Slægten var altafgørende for det enkelte menneskets liv i forhold til position, levestand og ære. Dette er især afspejlet i en af folkevisens værker, riddervisen.
Riddervisen omhandler konflikterne i de adelige miljøer og dækker som regel tematikkerne slægt, ære, skæbne og hævn.
I riddervisen, ”TORBENS DATTER”, får man et indblik i hvordan individet forholder sig til middelalderens sociale normer, samt hvordan de typiske kendetegn og tematikker er blevet frembragt.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
”TORBENS DATTER” er et episk digt, som er inddelt i 15 strofer og 34 vers, og indeholder både tolinjet og firelinjet strofeformer.
I første strofe forekommer der en stevstamme, som består af fire vers. En stevstamme er vigtig, da den står uden for tekstens handling, og derfor fungerer som en indledning der præsenterer stemningen for teksten.
I stevstammen præsenteres konflikten, da man får at vide, at faderen til de mange søskende er blevet dræbt i en tidlig alder.
”Vi vare så mange søskende små, under liden, så årlig faldt os faderen frå. (vers 1-3) I stevstammen kommer det lyriske jeg til syne, da fortælleren i vers 1, omtaler sig som ”Vi”, hvilket henviser til fortælleren og de mange søskende. ”Vi vare så mange søskende små”.
---
De mange søskende er vrede, hævntørstige og fast besluttede på at dræbe Hr. Torben. “...ad aften skured de deres spyd, om en mandag ad morgen red de så vrede ud”. (vers 5-6).
Deres vrede og beslutsomhed ses i form af, at det er et planlagt og velovervejet drab, da de forbereder deres mordvåben aftenen før.
Det vigtigste var dengang at bevare slægtens ære, og derfor mente de at deres faders drabsmand, hr. Torben, skulle dræbes, så de kunne vinde slægtens ære tilbage.
Konflikten udfolder sig i dialogen mellem Hr. Torben og de vrede søskende; ”- jeg vil nu have bod for frænde min”. ”Jeg vil give eder hus og gård, dertil min datter, så væn en mår”.
Skriv et svar