Indledning
Individer har gennem hele deres levetid, dannet perspektiver og forhold til fænomener, elementer og specifikt religioner, som fortsætter med at have en stor indflydelse på det enkelte individs syn på menneskeheden.
I Yahya Hassans tre digte “Parabol”, “Du Kommer I Helvede Min Bror” og “Banke Banke På” gennemgås en stor gentagelse af det helt forfærdelige billede forfatteren Hassan har dannet sig af den pågældende religion i de tre digte, nemlig islam.
Gennem digt analytiske former, dannes der en forståelse af Hassans forhold til religionen, hvilket medfører et stort omfang af religionskritik, der havde til formål at forføre et bestemt synspunkt på den gældende religion islam.
Religionskritisk litteratur, er skrevet i mange litterære former hvor det i dette tilfælde er en digtsamling, men dog opstår religionskritik i andre former for litteratur, såsom i romanen “Fiskerne” Af Hans Kirk, der på grundlag af tematiske fællestræk dannes en form for perspektivering og sammenhæng.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Idet han indleder med at ønske hans forældre, var dødfødte, men hvorefter også ønsker sig selv “DØD MEN FØDT” illustrerer dette anstrengte forhold, han har til sig selv.
Dog er hele digtet ikke drevet af modsætninger men også af billedsprog og metonymi, som klart kan udledes af følgende citat:
“JEG VILLE HÆNGE JERES LYKKE I TRÆERNE MEN JEG HÆNGTE DEN I LØKKEN JEG SPISTE GLØDERNE JEG VAR EN KNIV I EN DØRÅBNING” (verslinje 20-22).
Når Hassan skriver, “JEG VILLE HÆNGE JERES LYKKE I TRÆERNE” tolkes det til, at forældrenes lykke er afhængig af, om hvorvidt Hassan arver familiens kultur og viderefører den, idet træerne symboliserer denne form for stamtræ hvor kultur arves og videreføres.
Dog skriver han derefter lykke med “LØKKE”, som tolkes til at Hassan vil bringe død over deres kultur, eftersom løkke symboliserer døden, da det var et element, man brugte til henrettelse før i tiden. Metonymi fremtræder, idet Hassan beskriver sig selv i sammenhæng med en kniv, når han skriver “JEG VAR EN KNIV I EN DØRÅBNING”.
Der er klart taget brug af metonymi, idet Hassans kriminelle handling er brugt som et billede, for den person han er. Nemlig et billedsprog hvor han er en indbrudstyv, og står op af døråbningen med en kniv.
Det er dog ikke fremmede menneskers hus, det er hans egen familie og kultur, han vil begå mord på. Det er i overført betydning, den måde han vil illustrere de forfærdelige forhold i hjemmet. Metonymien i citatet giver denne klare forståelse af Hassans forhold til sin egen kultur og religion.
Digtet er en fortolkning, og fremstår som dette opgør mod den dominerende kultur forældrene pålægger hans livsstil.
Hassan formår at give udtryk for, at han er født ind i det men stærkt modstrider familiens rammer og kultur, hvilket giver billedet af at han er uforskyldt havnet i denne kultur han forveksler for at være religionen islam.
Digtet illustrerer også, at dette er hans skæbne selvom han modvilligt gør oprør, men ikke er i fuld stand til at bryde ud.
Skriv et svar