Indledning
Identitetskrise er noget de fleste af os mennesker oplever på et eller andet tidspunkt i livet. Spørgsmålene omkring ”Hvem er jeg? og ”Hvor hører jeg til?” har vi nok alle stillet os selv før.
Måske med en idé om svaret eller også som et stort spørgsmålstegn. Det er ikke nemt at finde sig til rette i en bestemt identitet og nogle står endda med yderligere udfordringer end os andre.
Dem der vokser op midt imellem to kulturer, er tvunget til at bevæge sig mellem flere identiteter i livet.
De står på en bro mellem to kulturer, der er svære at forene, hvilket ofte kan føre til en identitetssplittelse. Store kulturforskelle burde ikke være negativt, men ender alligevel ofte ud i problematikker for den enkelte.
Et eksempel på identitetsdannelse mellem kulturer finder vi i digtene ”Jetlagformørkelse” og ”Langdigt”, fra Yahya Hassans digtsamling ”Yahya Hassan” (2013).
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Jetlagformørkelse beskriver med identitetskrise, som tema, den sindsstilstand jeg’et er i og den tydelige forvirring om, hvor det hører hjemme.
Det ser man i verset ”HVOR ER MIN JORD” (s.108 v. 6), som er et spørgsmål om, hvor hans hjem er. Det beskriver identitetsdannelsen mellem to kulturer, hvor man ikke kan finde sin plads.
Yahya Hassan føler ikke han hører hjemme nogle steder og er i stedet endt i en identitetskrise, som har medført et stort selvhad, som ses gennem hele digtet blandet andet ved ”JEG FORTJENER IKKE MIN FØDSEL” (s. 108 v. 1).
Han er ikke bleg for at udstille eller udlevere sig selv, ligesom han gør med religionen Islam. ”JEG LEDER STADIG EFTER MIN FORHUD - INDTIL JEG FINDER DEN - MÅ JEG BRUGE PROTESEN SOM DEN VAR EN PIK - JEG VIL FINDE DEN SIDSTE STUMP AF MIT RÅDNE JEG” (s. 107 v. 1-4)
Dette stykke symboliserer, at han føler sig ufuldkommen, som person og gerne vil finde den sidste del, som skal gøre ham ”hel”.
Hans pik, som mangler forhuden, er et symbol for hans identitet, som heller ikke er komplet. Udover dette, sammenlignes hans pik med en protese og han anser den altså ikke, som værende hans egen.
Endvidere beskriver han sig selv, som rådden, hvilket igen viser, hvordan han skamfuldt omtaler og ser på sig selv. I digtet ”Langdigt” kommer den mislykkede integration af indvandrere i Danmark til udtryk, som medvirker til en identitetssplittelse for folk, der står mellem kulturer.
Digtet er en gengivelse af aspekter og erindringer fra Yahya Hassans liv, som danner en historie, hvor hans barndom, religion og forældre kritiseres. Det er et prosadigt, der fortæller en historie, hvor mange af de klassiske digttræk udebliver.
Skriv et svar