Indholdsfortegnelse
Overblik:
Teori:
- Titrering
- Indikator
- Stofmængdekoncentration
Materialer:
Udførelse:
- Del 2:
Resultater:
Resultatbehandling
Konklusion:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Titrering
Titrering er en metode til at bestemme indholdet af en bestemt kemisk forbindelse i en prøve.

En burette bruges til at tilsætte titrator, således at det er muligt ret præcist at aflæse anvendt volumen. Titratoren reagerer med prøven (titranden), som man vil kende stofmængdekoncentrationen af.

Der er oftest tilsat en indikator, så det er muligt at registrere, hvornår der indtræder en ændring i prøven, som viser, at alle molekyler af det undersøgte stof i prøven har reageret med titratoren.

Indikator
En indikator i kemien er det et stof, som anvendes til visuel bestemmelse af et omslagspunkt i en kemisk reaktion

for eksempel i en titrering som nævnt tidligere i teorien. Indikatoren er stærk farvede stoffer, der gør dem brugbare i meget små koncentrationer.

Indikatoren kaliumkromat reagerer med sølv ioner, og danner dermed et farvet kompleks, der kan ses som en farvning af opløsningen i en rødlig retning.

Reaktionen sker dog ikke før alt klor er opbrugt, da reaktionen imellem sølv og klor er stærkere end reaktionen imellem sølv og kaliumkromat.

Der kan derfor først ske en farvereaktion, når alt klor er brugt op. Man ved derfor, at når der sker en svag lyserød farvning af opløsningen

så er der tilsat en meget svag mængde ekstra sølv ioner, og man kan derfor antage at man er tæt på ækvivalenspunktet.