Indledning
De grundlæggende fundamenter om at leve det meningsværdige liv, lære at blive voksen og vokse med opgaven med tiden, er livselementer der i høj grad er blevet en værdi i vores samtid og den enkeltes individ .
I jagten på at blive perfekt , skal man lære at leve med de fejltagelser man har begået igennem tiderne.
Men kan man det i dag? Den problematik og udfordring er i hvert fald, centrale aspekter i novellen ”Tilbagekomst” skrevet af Judith Hermanns som er udgivet i novellesamlingen Lettipark i 2016.
Historien danner rammen om en fortælling, hvorpå der er længsel af at man skal have lidt selvindsigt i at kunne se ud over ens engen næsetip og ikke løbe fra det fejlagtige
men derimod leve med de udfordringer der kommer set ud fra jeg ‘ets adfærd i relation til omverdenen. Det er i den forbindelse man ønsker at kunne starte på en frisk uden at føle sig ensom og forladt.
Ensomhed, frygt, livet, sorg, identitet, medgang og modgang samt udfordringer er de vigtigste temaer, som Judith Hermann har gjort brug af i hendes novelle .
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Uddraget af novellen begynder i in medias res, hvilket betyder at som læsere bliver vi kastet direkte ind i historien og får ingen introduktion af personerne, dette kommer senere i uddraget.
Teksten lindledes nemlig med: ”Ricco har været væk i syv år, og nu er han tilbage og vil gerne have at jeg skal lytte til ham” .
Der gives ingen introduktion til hvem ”jeg” er og hvad der tidligere er foregået. Skrivestilen i novellen minder på mange punkter om det minimalistiske skriv stil.
Der bruges både korte og enkle sætninger, men også lange og mere beskrivende sætninger, som fx:
”Det kan være at Ricco gjorde den slags fordi det var det han forstod sig på – han forstod sig på sorgen, han ønskede igen og igen at opleve den samme sorg og den samme panik som den han havde oplevet som barn ” .
De lange og beskrivende sætninger er der ikke så mange af igen, der er mere fokus på de korte og enkle sætninger.
De korte sætninger giver også mulighed for de ”tomme” pladser hvor læseren selv skal fortolke.
De korte sætninger er med til at skabe sanselighed og fremhæve en virkelignær oplevemåde som minder om den måde talesproget er organiseret på.
Novellen fortælles som førstepersonsfortæller, da vi udelukkende oplever historien fra jeg ‘ets øjne. ”Jeg har kendt Ricco siden vi var børn ”.
Vi indvies i hendes følelser og tanker om at været blevet forladt af Ricco igennem de seneste 7 år. De ting vi får fortalt, er begrænset af jeg ‘ets viden og derudover er der tale om bagudsyn.
Skriv et svar