Indledning
”… At der også sker ting for mig som jeg måske gerne ville fortælle engang.” God kommunikation er grundlæggende for en god relation
og det er vigtigt, at begge parter bliver hørt i et venskab. I novellen tilbagekomst af Judith Hermann beskrives en relation
hvor én begivenhed i barndommen har gjort den ene part i relationen narcissistisk, og af den grund er det kun ham, som får taletid.
En dårlig relation har konsekvenser, og denne problemstillinger tager novellen fat i, og den beskriver nogle af de tanker, der kan fylde, når man lever i en dårlig relation.
Den historiske tid i novellen tilbagekomst er omkring samme tid, som den er skrevet, nemlig år 2016. Hovedpersonens liv
og især hendes ungdom, ligner det liv, som mange mennesker, som er vokset op i det senmoderne samfund, lever.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
De kom begge fra kernefamilier, og levede nærmest identiske liv, lige indtil, at en enkelt begivenhed, ændrede på alt i både Riccos og hovedpersonens liv.
Forskellen imellem de to er nemlig, at Ricco så sin far springe sig selv i luften, en dag da han eksperimenterede nede i sit værksted i kælderen.
Denne ene forskel er grunden til, at Ricco og hovedpersonens forhold ikke er så sundt, som det ser ud til. Ricco er blevet påvirket negativt af denne begivenhed, og det har konsekvenser for både Ricco selv, men også for alle andre omkring ham.
Igennem ungdommen lavede Ricco og hovedpersonen alting sammen; de rejste sammen fra landet ind til byen, de drak sammen i weekenderne og Ricco tog hjem til hovedpersonen
når han ikke kunne betale for sine regninger mere, eller når han havde kærestesorger - de var på mange måder uadskillelige.
Pludselig en dag rejste Ricco nordpå, efter at han havde prøvet på at parkere en bil foran en synagoge under stor påvirkning af alkohol og uden et kørekort.
Ricco rejste væk, og fokuserede på at tjene penge, og han tjente mange flere penge end langt de fleste.
Han arbejdede først på en fiskefabrik, derefter på trawlerne, på boreplatformene og til sidste blev han selvstændig tømrer, og alle de penge han tjente
brugte han på en båd, et hus, en bil og et sofaarrangement til hans stue. Ricco blev lykkelig af alle de penge han tjente.
”Han sagde, skal jeg fortælle dig noget? Jeg er en lykkelig mand3.” Pengene som han tjente, brugte han på en masse materielle ting, og da han snakkede i telefon med hovedpersonen
fortalte han om hans dejlige udsigt fra huset, som lå ud til vandet - han var lykkelig. Netop her kan man også se at det er en upålidelig fortæller, fordi vi ikke ved om Ricco faktisk var lykkelig, vi ved bare, at han gav udtryk for det.
Ricco er en mand der lever meget efter lystprincippet, og det han ønsker at foretage sig i nuet, det er også det han foretager sig.
Skriv et svar