Indledning
Novellen "Tigrene," forfattet af Villy Sørensen, kredser omkring to brødre, hvis hverdag tager en uventet drejning, da de pludselig modtager en besked fra deres mor.
Beskeden insisterer på, at de straks vender hjem, da en tiger angiveligt strejfer rundt i køkkenet – en begivenhed, der viser sig at være mere udbredt end først antaget, da flere andre også oplever tigre i deres køkkener.
Handlingen udfolder sig gennem de to brødres ihærdige forsøg på at befri sig selv for de pågældende tigre. Imidlertid bliver det klart for dem, at dette ikke er den sande løsning.
Villy Sørensen er velkendt for sin evne til at inkludere overnaturlige og undertiden absurde elementer i sine fortællinger, hvilket også afspejles i denne novelle.
Disse elementer kan imidlertid fortolkes som symboler på noget langt mere fundamentalt, nemlig de dyriske instinkter, som på den ene eller anden måde eksisterer i hverdagen for de fleste.
Et af de primære temaer i novellen fokuserer på kontrasterne mellem videnskab og kunst. Disse temaer repræsenteres af hovedpersonerne Steen og Fif.
Læseren opmærksomgøres fra begyndelsen på deres potentielle dobbeltgængeragtige karakter, idet de både taler og handler på ensartet vis i store dele af historien.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Ordet "tremmer" fungerer her som den afgørende skillelinje, der forhindrer Fif i at udfolde sine inderste drifter. I Zoologisk Have symboliserer tremmerne separationen mellem mennesker og tigre i historien.
Denne kontrast indikerer, at tigrene repræsenterer de dyriske drifter hos mennesker, mens tremmerne repræsenterer samfundets normer og regler.
Samfundets normer er det, der afholder Fif fra at skrive om sine intime oplevelser med tigrene, ligesom de også forhindrer menneskene i at acceptere deres egne naturlige træk.
Er det ikke i virkeligheden menneskene, der gennem denne mekanisme er blevet adskilt fra deres indre "tigre," og ikke omvendt?
Psykoanalytikeren Sigmund Freud udviklede psykoanalysen, en teoretisk ramme, der inddeler menneskets identitet i tre lag og giver indsigt i det komplekse samspil mellem menneskets modstridende drifter.
Freud refererer til menneskets identitet som "jeg'et" i sin model. Under "jeg'et" findes de dyriske drifter, inklusive seksualdrift, impulshandlinger og destruktiv lyst.
Disse drifter udgør "id'et," der dog holdes nede af "over jeg'et," der repræsenterer samfundets normer og de moralske principper, der bør efterleves i en moderne kultur.
I historien visualiseres drifterne gennem tigrene, og menneskene viser en tendens til at være underlagt samfundets diktat om at undertrykke disse naturlige træk.
Skriv et svar