Indledning
I starten af 1960’erne spredtes en epidemiologisk bølge af fødselsdefekter, hvor tusindvis af børn på verdensplan blev født med misdannede eller manglende arme og/eller ben, også kaldet fokomeli, og andre misdannelser.
Den australske gynækolog William McBride, var i 1961 den første til at identificere sammenhængen mellem lægemidlet thalidomid og de alvorlige fødselsdefekter i et offentligt brev i The Lancet1.
Thalidomid blev udviklet af Chemie Grünenthal i 1954, og kom på markedet, først i Vesttyskland, i 1957. Lægemidlet blev markedsført grundet sin sedative virkning i 40 forskellige lande
og det viste sig efterfølgende at lægemidlet også besad en antiemitisk virkning, hvilket var skyld i at samtlige gravide kvinder benyttede lægemidlet imod morgenkvalme.
Denne opgave vil undersøge og forsøge at finde svar på, hvad der skyldes at netop dette lægemiddel gav ophav til de mange fødselsdefekter i perioden, og hvilke årsager der ligger til grund for lægemidlets benyttelse i dag.
I det følgende har jeg redegjort for relevant baggrundsteori, som ligger til grund for forståelsen af thalidomids teratogene virkning
og der vil blive benyttet modellering i form af dyremodeller, på baggrund af en videnskabelig artikel publiceret i 2010, til at undersøge netop dette.
Ydermere vil det blive diskuteret, på baggrund af analysen af lægemidlets virkning, hvorfor lægemidlet benyttes endnu, på trods af de alvorlige bivirkninger.
Slutteligt vil det blive vurderet hvordan man fremover kan undgå skandaler som denne i medicinalindustrien, med inddragelse af bilag.
Indholdsfortegnelse
Indledning 4
Thalidomid på markedet 5
Ordinær fosterudvikling under graviditet 6
Proteiner 7
DNA 8
RNA 8
Proteinsyntesen 9
Transkription 9
Translation 10
Enzymer 11
Inhibitorer 11
Optisk isomeri 12
Thalidomids kemiske opbygning 13
Stereospecifikke produkter 13
Thalidomids teratogene virkning 14
Nutidens behandlinger med Thalidomid 17
Erythema nodosum leprosum (ENL) 17
Myelomatose 17
Test af thalidomid 18
Test af lægemidler i dag 19
Konklusion 20
Litteraturliste 21
Bilag 25
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Ordinær fosterudvikling under graviditet
Befrugtningen hos mennesket sker i den øverste del af kvindens æggeleder, ved at sædcellerne svømmer op igennem livmoderen.
Sædcellerne ankommer til zona pellucida, hvilket er hinden som omgiver ægget, og de binder sig til receptorer herpå.
Dermed udskiller sædcellerne enzymer der gør zona pellucida-barrieren gennemtrængelig for sædcellerne.
Membranen hos den stærkeste sædcelle smelter sammen med æggemembranen, hvorved sædcellen kan tømme sin kerne over i ægget.10
Når et æg i kvindens æggeleder er befrugtet, vil ægget dele sig, indtil det er en klump bestående af samtlige celler, kaldet morula11.
Her vil hormonet HCG blive dannet af morula, og hormonet vil sørge for det gule legeme ikke går til grunde, og livmoderslimhinden bliver dermed bevaret.
Dette skyldes at det gule legeme bevarer høje koncentrationer af kønshormonerne østrogen og progesteron12.
Omkring 8 dage efter befrugtningen vil implantationen finde sted, hvilket indebærer at morula har fortsat celledelingen og har udviklet sig til en blastocyt, og ankommer til livmoderslimhinden.
Skallen som omgiver blastocytten opløses, og blastocytten kan nu sætte sig fast i livmoderslimhinden. Blastocyttens ydre celler danner fosterhinder og moderkagen, mens de indre celler efterfølgende udvikler sig til fostret.
Der dannes tre forskellige hulrum, kaldet fosterhulen, blommesækken og chorionhulen. Fosterhulen udvikler sig til den indre fosterhinde og fosterhulen.
Blommesækken fodrer embryonet og producerer de første blodceller. Vævet som omgiver embryonet, fosterhulen og blommesækken danner den ydre fosterhinde, også kaldet chorionhulen.
Omtrent 10 dage efter befrugtningen har fostret skabt kontakt med den gravide kvindes blodsystem via. moderkagen.
Denne virker som et filter mellem kvinden og fostret, da der udveksles næringsstoffer og affaldsstoffer mellem moder og barn gennem moderkagen.
Derfor befinder de to organismer, moder og foster, i symbiose, og de påvirker dermed hinanden både fysisk og psykisk.
I intervallet mellem 6. til 8. uge efter graviditeten udvikler fostret sine arme, ben, tæer, øjne, ører og næse, og frem til 12. graviditetsuge udvikler fostret alle de indre organer.
Herefter skal embryonet og dets organer blot vokse og modne, indtil barnet er levedygtigt udenfor moderens krop.
Omkring uge 10 af graviditeten starter moderkagen en produktion af hormonet HCS, som stimulerer udviklingen af kvindens brystkirtler.
Dermed bliver disse kirtler til mælkekirtler i løbet af graviditeten, så moderen kan amme barnet når det er født.
Fødslen finder sted omkring 270 dage efter befrugtningen, men barnet vurderes som levedygtigt udenfor kvindens krop allerede fra ca. 28. uge af graviditeten.
Proteiner
Proteiner er polypeptidkæder bestående af aminosyrer.
Aminosyrer indeholder en aminogruppe og en carboxylsyre, et hydrogenatom og et radikal der afgør hvilken aminosyre vi har med at gøre.
Skriv et svar