Indledning
Charles de Gaulle er mange gange blevet citeret for at have sagt “Det er en fejl, hvis en nation tror, at den kan holde ferie fra historien.”
hvilket i dag stadig er relevant ikke kun for nationer, men også for diverse virksomheder på verdensplan i forhold til kommunikation og ønskede image til omverden.
En Shitstorm anses af mange som et forholdsvis nyt begreb, hvilket det i realiteten også er, dog har det eksisteret i mange år under ordet skandale.
Forskellen mellem de to begreber er, at en skandale er længere om at nå ud til mange mennesker modsat en Shitstorm, som hurtigt spredes mellem mange tusind mennesker ved hjælp af de sociale medier.
En Shitstorm er frygtet af mange virksomheder verden over, grundet de fatale konsekvenser den kan have både økonomisk og for ens omdømme i fremtiden.
Dermed ses Shitstorme i alle former for brancher, og de kan opstå for de fleste, hvilket betyder det dækker et relativt vidt begreb.
I forhold til det historiske perspektiv har vores fortid i historien en stor betydning for den verden, vi lever i i dag, og for mange er historien en del af deres kultur og identitet.
I denne opgave er der fokus på Shitstorme, som refererer til en specifik historisk periode eller begivenhed. Her er valget faldet på perioden omkring 2. verdenskrig med fokus på Holocaust.
Dette emne er valgt, da det forholdsvis ofte dukker op i medierne heriblandt som en shitstorm, på trods af at det snart er 75 år siden.
Samtidig er det et interessant aspekt, hvordan det lykkedes en mand at løfte et helt land efter de lå i ruiner fra 1.
Verdenskrig samt at have så stort et had til en gruppe af mennesker, som var imod den nazistiske ide om den ariske race.
Men hvordan kan det være, at dette emne er så let påvirkelig over for at få etableret en shitstorm, og er det sådan for alle historiske begivenheder eller er der en forskel?
Shitstorm og holocaust er hver især to meget omtalte emner, men det virker ikke til, at nogen endnu har forsøgt at sammensætte de to emner til et emne.
I dette studieretningsprojekt vil det forsøges netop at sammenholde de to begreber, hvilket gøres gennem en redegørelse af begrebet Shitstorm.
Herefter analyseres det, hvordan og hvorfor Shitstorms opstår, hvor der her tages udgangspunkt i eksempler på konkrete shitstorms, der henviser til den historiske periode under 2. verdenskrig med fokus på Holocaust.
Derefter diskuteres, hvilke muligheder en virksomhed har for at komme ud af en shitstorm. Afslutningsvis vil det vurderes, hvorfor nogle historiske begivenheder og symboler er mere udsatte overfor shitstorms end andre.
Indholdsfortegnelse
Indledning: 1
Redegørelse for begrebet Shitstorm 2
- Sociale mediers påvirkning: 2
- Inden, under og efter en Shitstorm og dens opbygning: 3
Analyser med udgangspunkt i konkrete eksempler hvordan og hvorfor shitstorms opstår. Her tages der udgangspunkt i 2. verdenskrig med fokus på Holocaust 4
- Redegørelse for 2. verdenskrig med fokus på Holocaust 4
- Zara hagekors taske 6
- Zara jødisk børnetrøje 7
- Amerikansk virksomhed laver Anne Frank Kostume 8
- Delkonklusion: 9
Diskuter hvilke muligheder, virksomheder har for at komme ud af en shitstorm 10
- Inden en Shitstorm 10
- Under en Shitstorm 11
- Efter en Shitstorm 13
- Delkonklusion: 13
Vurder hvorfor nogle historiske begivenheder og symboler er mere udsat for shitstorm end andre, med inddragelse af den historiske påvirkning: 14
- Delkonklusion: 17
Konklusion: 18
Litteraturliste 19
Bilag: 22
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Som virksomhed har man forskellige muligheder, som man kan gøre brug af inden, under eller efter en shitstorm.
Inden en Shitstorm har man forskellige muligheder for at forberede sig på, hvordan man kan håndtere den bedst muligt. Her kan man få klædt hele organisation på til en shitstorm og samtidig få forbedret sin Google position.
Dette er en vigtig faktor, i og med det er den primære søgemaskine blandt forbrugerne, hvor 7 ud af 10 anvender google.9
Virksomheden skal samtidig også holde øje med de sociale medier for konstant at være opdateret omkring deres omdømme og omtale.
De kan med fordel også etablere et kriseberedskab.10 Ydermere kan de også foretage et eftersyn på deres customer Journey, hvor man kigger på de forskellige kontaktpunkter, som virksomheden har med deres kunder før, under og efter købet.11
Hvis skaden er sket, og der er opstået en Shitstorm, så skal virksomheden reagere så hurtigt som muligt og få skabt kontakt til kunderne.12 Her skal det fastlægges, hvilket ansvar virksomheden har overfor problemet.
Herunder er der tre typer, Victim Crisis, hvor man har et minimalt ansvar, Accidental Crisis, her bærer man et moderat ansvar og Preventable crisis, hvor man bærer et stort ansvar.
Alt afhængig af ansvar kan der anvendes syv forskellige response-strategier, som er opdelt i de tre grupper, denial, diminish og rebuild.13
Efter lidt tid vil en Shitstorm oftest have lagt sig ned, hvilket giver virksomhederne mulighed for at analysere forløbet, så man kan se, hvad og hvor det gik galt.
Samtidig kan virksomheden nu få ryddet op i Shitstormen ud fra en digital synsvinkel. Her anvendes der oftest, Online Reputation Management, hvor man går ind og sørger for, at det ikke er den dårlige omtale, man ser som det første på Google.14
Ud fra dette ses det, at der er forskellige faser ved en Shitstorm, dog forløber shitstorms oftest forskelligt og dermed indgår alle faser ikke altid.
I de indledende faser er Shitstormen endnu ikke brudt ud, og her er man stadig i gang med at forberede sig på, hvordan man kan håndtere en shitstorm.
Herefter bryder shitstormen ud, hvorpå den spredes gennem de sociale medier med høj kraft og er nu ikke længere håndterbar.
Her skal man ind og overveje diverse strategier, og her er det vigtigt, at man forholder sig i ro, samtidig med man prøver at begrænse skaderne.
Klimakset opleves hvis den pågældende bliver nævnt i de forskellige medier, og dermed når ud til en større målgruppe.
Herefter sker udfasningen, hvor interessen fordamper, og dermed kan man nu få ryddet op i den dårlige omtale ved hjælp af eksempelvis Online Reputation Management.15
Skriv et svar