Indholdsfortegnelse
Først rejste en moralsk mediestorm sig mod svenske PewDiePie. Nu er den danske youtuber Fie Laursen havnet i en storm om sugardating. De uansvarlige YouTube-celebs viser tilbage til et digitalt medie, der stadig er et moralsk vilde vesten med aktører uden skam i livet eller tanke for, at den største målgruppe er børn og unge.
- Forbilledet Fie
- Fie Laursen vs. Saszeline
- Fie Laursen vs. Camilla Richardt
- Fie Laursen vs. forældre
- Influencere
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Først rejste en moralsk mediestorm sig mod svenske PewDiePie. Nu er den danske youtuber Fie Laursen havnet i en storm om sugardating.
De uansvarlige YouTube-celebs viser tilbage til et digitalt medie, der stadig er et moralsk vilde vesten med aktører uden skam i livet eller tanke for, at den største målgruppe er børn og unge.
“I’ve got so many bitches after me.” Sådan siger Fie Laursen i YouTube-videoen 'Fie svarer haters'.
Den 20-årige stjerneyoutuber, blogger og realitykendis Fie Laursen har fået ”haters” på nakken, efter at hun har lavet flere videoer om, at hun benytter sig af sugardating og får fede gaver fra sine sugardaddies.
Hendes første gave var en iPad, og hun har for eksempel fået en iPhone af 38-årige Hugo. Det eneste, han ”krævede” som tak, var, at Fie Laursen tog et billede af sig selv med den nye iPhone og sendte billedet til ham.
I en af videoerne på YouTube, 'Date med sugardaddy', fortæller Fie Laursen, at hun har fået 14.000 kroner for at spise middag med en mand i to timer. Hun fortæller også, hvorfor hun har kastet sig over sugardating.
Det er, fordi hun har fået mange henvendelser fra mænd i 30’erne og 40’erne, som gerne vil støtte hende ved at sende gaver. Ifølge Fie Laursen spurgte mændene: ”Fie, kan du ikke lave en Amazon Wish List?”
”Jeg vidste heller ikke, hvad en Amazon Wish List er, før jeg fik en masse henvendelser fra mænd, der har en fantasi om at forkæle unge piger,” fortæller Fie Laursen, der har oprettet en wish list – en digital liste over de ting, hun ønsker sig.
Det er en god deal for Fie Laursen. ”Det vilde er, at jeg ikke skal gøre noget,” siger hun. Hun skal bare oprette en wish list, og så lander gaverne automatisk i hendes hjem. Og så også gå på date mod betaling. Smart, ikke?
Er det også en god deal for de mange gaveglade, mindreårige piger, der ikke forstår eller kan forholde sig til, at der kan eksistere underliggende forventninger forbundet med gavegivelsen?
Nej, lyder det fra kendte kvinder som Saszeline, Camilla Richardt og Ditte Okman, der langer ud efter Fie Laursens promovering af sugardating, fordi hun er et forbillede for mange helt unge piger.
Forbilledet Fie
Fie Laursens vej til berømmelse begyndte med, at hun selv blev shamet: Hun var et mobbeoffer på nettet.
Og dermed den perfekte rollemodel, et tidligere mobbeoffer, der nu har tusindvis af følgere på diverse sociale medier.
Fie Laursen
– "...follow my magical life" – har 194.000 følgere på Instagram og knap 90.000 på sin danske YouTube-kanal. De mange følgere gør Fie Laursen til en influencer og et kæmpe forbillede for en masse unge piger.
Fie Laursens sugardating-videoer får masser af visninger. For eksempel har over 120.000 set hendes video 'Jeg har en sugardaddy'.
Skriv et svar