Indledning
I løbet af de seneste seks måneder har verdenssamfundet været udfordret af en pandemiudbredelse af den såkaldte svineinfluenza.

WHO har siden juni 2009 opretholdt det højeste alarmsniveau (niveau 6). Mediebevågenheden omkring influenzaen har nået hidtil uset højder, og i juli vurderede Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse, at omkring 1,5 millioner danskere ville blive smittet, og 3000 danskere ville dø som følge af influenzaviruset.

På baggrund af denne vurdering anbefalede Sundhedsstyrelsen, at den danske regering skulle investere 230 millioner kroner i indkøb af 3,1 millioner vaccinationsdoser.

Efterfølgende har det vist sig, at antallet af smittede har været betydeligt lavere end forventet. Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt det var en korrekt prioritering at bruge 230 millioner kroner på vaccinationer, når det faktiske antal syge og dødsfald var langt under prognosen.

Dette sker i en periode, hvor dødsfald i Danmark primært skyldes livsstilssygdomme, og sundhedsvæsenet står overfor en række andre omfattende samfundsøkonomiske udfordringer.

Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Centrale Problemstillinger Omkring Sundhedspolitiske Prioriteringer 4
Prioriteringer 4
Beslutningsprocessen 4
Analyseredskaber 5
Ideologier I Sundhedspolitik 5
Aktører/interessenter 7
Delkonklusion 8
Influenzavirus' Biologi Og Virusinfektioners Virkning På Immunforsvaret 9
Generelt Om Virus 9
Influenzavirus' Biologi 9
Influenza Virus' Livscyklus 9
Antigen Drift Og Skift 11
Kroppens Forsvar (Immunforsvarets Reaktion) 12
Diagnosticering 14
Elisa-Test På Symphogen 14
Vacciner 17
Antivirale Midler 18
Delkonklusion 19
Fordele Og Ulemper Ved Brug Af Vacciner Og Antivirale Midler På Større Befolkninger 19
Vacciner 19
Prioritering Af Vaccinerne 20
De Ideologiske Synspunkter 21
Antivirale Midler 22
Antivirale Midler Eller Vacciner? 23
Konklusion 24
Litteraturliste 25

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Analyseredskaber
Medicinsk Teknologi Vurdering (MTV) udgør et værktøj, der har til formål at evaluere hvilke teknologier, der er værd at implementere, med fokus på faktorer som effektivitet, pris og etik.

Primært gennemgås det sundhedsøkonomiske perspektiv, og her anvendes generelt tre forskellige samfundsøkonomiske analyser for at afveje omkostningerne ved en given behandling i forhold til dens effekt.

Dette indebærer ikke blot økonomiske aspekter, men også faktorer såsom den tid, en læge skal investere, patientens tab af arbejdsfortjeneste samt alternativomkostninger (også kaldet "opportunity cost"), hvilket indebærer, hvad der kunne opnås ved at bruge de samme midler på en anden behandling.

Dette regnestykke kan hurtigt blive komplekst, da det kan være udfordrende at fastsætte, hvilke "omkostninger" der skal inkluderes. Effekten af en given behandling er imidlertid ikke blot bundet til omkostninger.