Indholdsfortegnelse
Indkredsning og afgrænsning
Fra tilpasning til aktivisme
- Tilpasning
- Den parlamentariske og udenrigspolitiske process
- Aktivismen

Diakron historiografisk analyse
- Iscenesættelsen af Danmark i verden
- Ideologiernes kamp

Metodekritiske overvejelser.
Dannelsen af en ny national kollektiv erindring
- Samarbejdspolitikken
- Erindringseksplosion og dansk historiestrid

Danmarks mulighed for at agere i verden.
- De sikkerhedspolitiske mål
- De idépolitiske mål
- De udenrigsøkonomiske mål
- Aktivisme eller ny tilpasning?

Konklusion.
Litteraturliste.
Bilag

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Denne opgave udspringer af den grundlæggende idé om, at fortidens indflydelse er nærværende i nutiden som en kontinuerlig erindring.

Denne erindring udvikler sig gradvist hen imod en fælles national fortolkning, som på sin vis afspejler Danmarks udenrigspolitiske kurs. Efter afslutningen på den kolde krig ændrede denne kurs sig markant.

Vi starter med at beskrive tilpasningen og overgangen til en mere aktivistisk tilgang. Derefter foretager vi en dybdegående analyse af den kollektive danske erindring.

Vi har begrænset vores empiriske materiale til samfundslitterære skolebøger forfattet af Hans Branner i både 1987 og 2016 samt en tale af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, som blev holdt ved en mindehøjtidelighed for afslutningen af samarbejdspolitikken.

Disse kilder benyttes til at belyse den fælles danske erindring fra to forskellige perspektiver: dels som et produkt af trykt materiale tilgængeligt for hele befolkningen i 1987 og 2016, dels som et narrativ udlagt af staten selv.

Vi inddrager betydningsfulde teoretikere inden for erindring og argumenterer for brugen af diakron historiografisk analyse baseret på samfundslitteratur snarere end traditionelle historiske fremstillinger.

Endelig vurderer vi Danmarks potentiale for international handling med udgangspunkt i statens evne til at forfølge sine udenrigspolitiske mål.

Vi fokuserer især på Danmarks medlemskab af internationale institutioner som NATO, EU og FN. Vi undersøger også i hvilken grad Danmarks udenrigspolitik stadig er påvirket af stormagtsdynamikker.

Fra tilpasning til aktivisme
Danmarks status som en småstat tegner landets profil, hvor det disponerer over relativt begrænsede ressourcer og finder sig selv afhængig af andre nationer.

Historisk set har Danmark tilpasset sig de globale magtpolitiske forhold snarere end at forsøge at revolutionere dem.

Dog har landet i de seneste år trådt usædvanligt aktivt ind i verdenskonflikter, på trods af dets begrænsede ressourcer og handlemuligheder. Dette er en opsigtsvækkende udvikling i moderne tid.

I den kommende forklaring stræber vi efter at udfolde de grundlæggende komponenter, der udgør fundamentet for udenrigspolitiske teorier om tilpasning og aktivisme.

Vi ønsker også at belyse de politiske procedurer, der ledte til implementeringen af en mere aktiv udenrigspolitisk tilgang.

Desuden vil vi indkredse de internationale magtdynamikker i tidsrummet fra 1970'erne og frem til i dag, da disse spiller en essentiel rolle i, hvordan en småstat som Danmark agerer.

Disse specifikke elementer er udvalgt med henblik på at skabe en bred, akademisk grundviden om Danmarks position i det udenrigspolitiske landskab. Dette udgør en afgørende forudsætning for den senere analyse og diskussion.

Tilpasning
Begrebet om tilpasning blev først systematisk formuleret af danske politologer i løbet af 1970'erne.

Ikke desto mindre kan dets rødder spores tilbage til udtalelser fra den radikale udenrigsminister Peter Munch, der tidligere henledte opmærksomheden på Danmarks position i en tilpasningssituation, hvor landet var formet af de internationale stormagters handlinger.

Denne tankegang blev yderligere udviklet af professor inden for international politik, Erling Bjøl, i begyndelsen af 1960'erne.