Teknologirapport – Filtrering af svovldioxid

I dette projekt har vi fået til opgave, at finde en opfindelse, metode eller nyt produkt fra 1899, som kan formindske eller forhindre den nutidige miljøsituation. Vi har valgt at se nærmere på: ”Ødelæggelse af naturen” og det har vi lavet et problemtræ ud fra. Ud fra årsagerne i problemtræet har vi fundet et problem, der omhandler atmosfærisk forurening. Ud fra virkningerne har vi fundet frem til, at vi vil arbejde med problemstillingen: ”Udledning af svovldioxid i atmosfæren”. Som en ekstra del af opgaven har vi lavet endnu et problemtræ med årsager og virkninger til problemstillingen.

Indholdsfortegnelse
2 Projektbeskrivelse 2
2.1 Problemanalyse/projektstart 2
2.2 Fra problemformulering til idé 4
2.3 Dokumentation 4
3 Produktudvikling 8
3.1 Scorecard 8
3.2 Konstruktion 8
3.3 Udvikling af produktløsning 10
3.3.1 Beskrivelse af hvad vi mener vores proces/forsøg skal gå ud på 10
3.3.2 Lignede processer/forsøg der givet eksempler på: 10
3.4 Sikkerhed 11
3.5 Materialeliste 12
3.6 Beskrivelse af materialerne/kemikalierne 12
3.6.1 Svovl 12
3.6.2 Stenkul 13
3.6.3 Råolie 13
3.6.4 Læsket kalk 13
3.6.5 Saltsyre 13
3.6.6 Brintoverilte 14
3.6.7 Bariumnitrat 14
3.7 Generel luftforurening 14
3.8 I forhold til 1899 15
3.9 Problemtræ 15
3.10 Naturvidenskabeligviden 17
4 I værkstedet 17
4.1 Forsøgene 17
4.1.1 Materialer og apparatur 17
4.1.2 Kemikalier 18
4.1.3 Blandinger 18
4.1.4 Fremgangsmåde og optimering af forsøg 19
4.1.5 Forsøgene med forklaring 20
4.1.6 Resultater 22
4.1.7 Diskussion af resultater 22
4.1.8 Mængdeberegning 22
4.1.9 pH-værdier 24
4.2 Reaktioner 25
4.2.1 Bundfald i tårnene 27
5 Analyser og vurderinger 28
5.1 Teknologianalyse 29
5.2 Teknologivurdering 29
5.3 Miljøvurdering 30
5.3.1 Livscyklusvurdering 31
5.3.2 Cradle to cradle 32
5.3.3 Bæredygtig 32
5.3.4 Produktets ydelse og funktionelle enhed 33
5.3.5 Miljøeffekter (MEKA) 33
5.4 Det færdige produkt 34
5.5 Tidsplan 34
5.6 Konklusion 34

Uddrag
1.1.1 Stenkul
Stenkul er et fossilt brændstof, der er opstået i undergrunden gennem mange millioner år. Det er et sort hårdt stof, som smitter af som kulstof. Stenkul er et hårdt sammenpresset organisk materiale, oprindeligt bestående af milliarder og atter milliarder af små alger. Forudsætningerne for dette, er at algerne er døde, sunket til bunds og derefter blevet dækket af aflejringer af fx sand. Trykket på de døde alger skal så være blevet opbygget så meget, at algerne er blevet ’komprimeret’ til stenkul. Alt efter hvor meget varme og tryk algeresterne er blevet udsat for, får kullet forskellige egenskaber. Som udgangspunkt skelner man mellem brunkul, stenkul og anthracit, hvor brunkul har fået mindst, og antracit har fået mest varme og tryk og næsten er omdannet til rent kulstof. Da jorden er i konstant forandring pga. de tektoniske pladers aktivitet, er kullagene blevet ført op til overfladen, og til sidst gravet op af mennesker. Stenkul kendetegnes ved, at de består af store mængder kulstof og hydrogen, som, i den rigtige sammensætning, giver stor brændværdi – altså store mængder energi ved afbrænding. Udover kulstof og hydrogen, indeholder stenkul også procentvise mængder svovl.

1.1.2 Råolie
Råolie er ligesom stenkul opstået gennem millioner af år, dog under andre varme og tryk forhold, og er derfor blevet flydende. Noget af den råolie man henter op fra undergrunden, er sort og tyktflydende, men størstedelen er faktisk mere grøn/brunligt og tyndt flydende – ligesom olivenolie. At råolie er flydende, giver mennesket mulighed for, at raffinere og forarbejde den meget mere end ved stenkul. Dette betyder at der på raffinaderier verden over, bliver lavet benzin, tjære, diesel, jetbrændstof og fuelolie (til tankskibe), ud af råolie. Der produceres også alverdens plastvarer, fra plasticposer til kloakrør, ud af råolie. Råolie er altså en værdifuld ressource.

1.1.3 Læsket kalk
Læsket kalk, er kalk, der først er blevet brændt og derefter blandet med vand. Læsket kalk er en mælkehvid uigennemsigtig væske. Denne stærkt basiske væske bruges til mange forskellige gøremål, men kendes oftest for brugen til muring af huse, hvor den bruges i mørtel. Læsket kalk er en meget vigtig bestanddel i rensningen af skadelig svovldioxidholdig røg, hvorefter det ender som gips.

1.1.4 Saltsyre
Saltsyre er en meget stærk syre, der består af chlor og hydrogen. Sammen med salpetersyre og svovlsyre, er saltsyre en af de syrer, som har den laveste pH-værdi. Dette er fordi, at de har nemt ved, at afgive deres H+ ioner, i forhold til fx de organiske syrer, som ’trækker’ mere i deres H+ ioner (fx svovlsyre H2SO4 med en pH-værdi på 0-2, i forhold til eddikesyre CH3COOH med en pH-værdi på 5-6). Syrer kendetegnes altså ved, at kunne afgive H+ ioner.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu