Indledning
”Vi er nødt til at gribe ind. Det skal jo ikke være sådan, at det er danskerne, der skal tilpasse sig andre lande, kulturer eller religionernes levevis her i vores eget land.
Men det er den tendens, der kommer snigende”. Et direkte citat fra Pia Kjærsgaards tale ved Årsmødet i 2007. Vi skal ikke ændre os, her i vores eget land…
Men behøver man at ændre sig, bare for at lukke flere ind i det danske land? På Årsmødet i 2007 gav Pia Kjærsgaard sin egen meget konkrete mening på udlændingepolitikken i Danmark.
Ordene var bestemte og hårde. Som hun selv beskrev det: ”Nogle af de sarte planter i udlandet – og sågar også vores egne verdens-omfarende kunstnere, mediefolk og politikere brokker sig over tonen i denne danske debat, som værende for rå – men hvis vi har noget på hjerte, er det da med at komme ud med det”. I hendes optik talte hun bare fra hjertet, og så kunne det da være lige meget hvem hun trådte på.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Men spørgsmålet er: Har vi noget at frygte? Der er 825.080 indvandrere og efterkommere, fra ikke vestlige lande, i Danmark i dette år 2021.
Det viser tallene i hvert fald fra Udlændinge- og Integrationsministeriets Udlændingedatabase. Det vil svarer til 14,1 procent .
Man kan se på modellerne, at Danmark gradvist har accepteret flere udlændinge, så hvorfor ikke begynde at se realiteten i øjnene.
Vi slipper ikke for dem. Alt den had og negativitet nogle går og føler overfor disse mennesker, kan blive brugt meget mere produktivt. Måske endda på løsninger, der kunne gøre det nemmere at leve sammen i såkaldt harmoni.
Eller bare at tolererer hinanden - det behøver faktisk ikke være mere end det der skal til. Det nytter ikke noget at man sidder hjemme i stuerne med sine holdninger og bare være sur.
Hvis man vil have der skal ske noget, må man tage skridtet og få ordene lagt ud – få budskabet ud på bordet, synligt for enhver.
Vi har ytringsfrihed i Danmark, som Pia Kjærsgaard for sagt op til flere gange i sin tale, men med denne dejlige ytringsfrihed er der også noget der hedder alt med måde.
Det kan godt være det ikke står direkte skrevet i reglbogen, men vi ved godt hvordan vi skal opføre os. At have respekt for et andet mennesker, der selvom en anden tro, er lige præcis som os.
Burde vi dømme et andet menneske, bare ud fra farven af deres hud eller de meninger de bærer? Lad os et øjeblik forstille os, at vi er en udlændinge- dreng eller pige, på omkring de 16-17 år.
Han eller hun er vokset op med sammen med sin familie i, lad os sige Syrien. Et land hvor IS styrer hvad folk må, hvornår de må det, og som ikke er bange for at bruge voldshandlinger for at få folk til at bøje sig for dem.
Et land bygget op på de mest ekstreme regler og hvor måden at gøre tingene på, ikke er andet end en total modsætning fra Danmarks styresystem.
Skriv et svar