Indledning
Afsenderen af denne tale er Pia Kjærsgaard der på daværende tidspunkt var formand for Dansk folkeparti, og stadig den dag i dag er aktiv i DF. Pia Kjærsgaard holdte talen ved DF´s årsmøde i 2007, d. 15. september på Odense Kongres center.

Modtagerne af denne tale var alle til stede på kongressen, og resten af den danske befolkning. Sproget i talen er sagligt samtidigt med at være direkte, kritisk og omsorgsfuldt. Emnerne i talen er nationalisme, forandringer og ytringsfrihed. Talegenren er politisk tale.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Hun kommer også med påstanden: ”Og jeg vil hævde, at den måde, vi forvalter vores ytringsfrihed på i Danmark, er ganske særlig dansk.” og dertil høre dette lange belæg:

”Nogle af de sarte planter i udlandet - og blandt andet også vores verdens-omfarende kunstnere, mediefolk og politikere, såmænd - brokker sig jo ofte nok over ’tonen’ i den danske debat, over ’råheden’ og ’forhånelserne,’ som de mener folk må tåle her i landet."

Dette omhandler ytringsfrihed, som også er en af de emner der fylder meget i talen. Dette belæg understøtter påstanden ved at påpege, hvordan folk fra udlandet har kritiseret den danske debattone, og brug af ytringsfrihed.

Det er også det Pia Kjærsgaard augmenter med, at det er den ”særlige danske ytringsfrihed”. Hendes mål her er at fortælle danskerne at vi har en unik ytringsfrihed, der også er med til at ”retfærdiggøre” den måde hun taler på om indvandre.

Der ses etos ved at hun nævner udenlandske kunstnere, mediefolk og politikere, der brokker sig over den danske debattone, og med det appellerer hun til hendes egen troværdighed som en erfaren politiker.

Det styrker hendes argumentation og overbevisning. Ved at hun kalder dem ” de sarte planter i udlandet" og beskrivelser kritikere der brokker sig over "råheden" og "forhånelserne" i dansk debattone, kan appellere til følelser som irritation hos modtager, og derved er der også patos.

Rygdækning til påstanden kan findes i: ”De ellers meget korrekte svenske aviser, der sjældent forsømmer en lejlighed til at mørbanke danskerne for vores virkelighedsnære håndfasthed i udlændinge-politikken, har tegnet selv samme Muhammed.