Indledning
På skærmen bader atleterne sig i glæde og medaljer hver dag, men ikke mange kender til bagsiden af medaljen. Elitesporten har sine skyggesider.
Med succesen i bassinet følger nemlig kontroversielle metoder og en særdeles kontant stil. Mange timers hård træning og kompromisser finder sted for at opnå målet og tilfredsstille sig selv og ikke mindst træneren.
Men for hård træning og et usundt træningsmiljø kan sætte en stopper for motivationen. I dokumentaren ’Svømmestjerner – under overfladen’ støder flere elitesvømmer på denne stopklods, da en ny træner skulle løfte holdet til det allerhøjeste niveau.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Udover denne personfremstilling bliver der på samme tid i TV-dokumentarer typisk anvendt en række dramatiske virkemidler og også andre teknikker til spændingsopbygningen, som især bliver brugt i fiktive genrer for at opretholde seernes opmærksomhed.
Dette ses flere gange i dokumentaren, da der er en spændingsopbygning i de indledende interviews, idet man gradvist kun finder ud af, hvad dokumentaren handler om.
Dermed sagt er det også typisk for denne genre at inddrage fakta- og fiktionskoder, fordi man har interesse i at få fortællingen til at fremstå troværdigt og så underholdende som muligt.
Denne tendens ses også i ’Svømmestjerner – under overfladen’. Det er nemlig en tydelig faktakode, at størstedelen af spilletiden er fokusset lagt på interviewene med de involverede personer, ligesom i et nyhedsindslag.
Idet der henvises til tekst materiale og underbygget af kilder, så giver det et signal om, at fortællingen er troværdig.
Skriv et svar