Strukturel racisme I det moderne usa | Noter

Indledning
9. august, 2014 blev den 18-årige sorte teenager Michael Brown skudt og dræbt af en hvid politibetjent, Darren Wilson, i Ferguson, en forstad til byen St. Louis i Missouri, USA.

Sagen vakte vrede, og den fik massiv mediedækning både i USA og i andre dele af vesten. Omstændighederne omkring drabet var uklare.

Politiet forklarede, at Brown optrådte truende og måtte uskadeliggøres. Flere øjenvidner til episoden udtalte sig dog modstridende og berettede

at drabet på Brown i stedet burde betragtes som en ulovlig og racistisk motiveret handling udført af en politistyrke der ikke, som den burde, forholder sig objektivt til borgerne, men i stedet udøver negativ særbehandling af afroamerikanere.

Michael Browns død og den efterfølgende uro og debat omkring legitimiteten af hændelserne er ikke enestående. Flere lignende episoder har, alene i de seneste år

været med til at fremhæve vigtigheden af en skærpet opmærksomhed på politivold og eventuelle fordomme, som måtte påvirke antallet af afroamerikanske ofre for denne.

Fokus på sådanne episoder åbner nemlig for en mere omfangsrig diskussion af mere generelle sociale forhold og for en diskussion af racismens tilstedeværelse i andre dele af samfundet end blandt politiet alene.

Indholdsfortegnelse
Abstract 2
Indledning 4
Motivering 7
Metodiske overvejelser 11
- Begrebsafklaring: racismebegrebet og forskellige former for racisme 13
- Strukturel racisme 15
Teoretisk grundlag for analysen 17
- Det amerikanske dilemma, nutidige normer og undertrykkelse uden racisme 18
- Klasseinddeling på baggrund af race 23
- Kapitalisme og ulighed 25
- Bourdieu: Kapital, habitus og symbolsk vold 28
Ulighed og historisk baggrund for diskrimination af sorte amerikanere 30
- Slaveejernes triumf 33
Tiden efter Borgerkrigen 34
- Dilemmaet i 1960’erne 36
Økonomiske forhold og fattigdom hos enlige forældre 43
- Fiktiv situationsbeskrivelse, familie A og familie B 43
- Den splittede sorte familie 45
Fængsling af sorte amerikanere 50
- Narkorelaterede anholdelser 53
- Hvem har interesse i at bevare fængselssystemets nuværende udformning? 55
Uddannelse, segregation og ulighed i dag 59
- The American Promise 63
- Waiting for Superman 65
”Fair Housing”, Strukturel Racisme på det Amerikanske Boligmarked 69
Samlet konklusion 72
Perspektivering 77
Litteraturliste 79

Uddrag
Forudgående for det analytiske arbejde, har jeg brugt en del tid på at indhente viden om amerikanske forhold i en moderne kontekst.

Dette har jeg blandt andet gjort ved at læse og reflektere over forfatter og professor Nancy DiTomasos tanker omkring en form for farveblind racisme, hun finder er tilstedeværende i flere dele af det amerikanske samfund.

Hendes forklaring af den skjulte racisme ligner til dels Bonilla- Silvas belysning af emnet, hvorfor de to teoretikere fungerer udmærket i samspil med hinanden. Dette vender jeg senere tilbage til.

Fænomenet skjult racisme siges, ifølge DiTomaso, at trives i flere sociale lag og i flere institutionelle sammenhænge, og hun betegner det som værende en relevant nutidig problemstilling i USA.

Idet jeg finder det sandsynligt, at analysen vil kunne udarbejdes delvist ved at inddrage tankerne omkring et ”farveblindt” dominansforhold mellem forskellige sociale grupper

vil DiTomasos ideer komme til at udgøre en væsentlig bestanddel af det teoretiske grundlag for specialet. Dog lod en markant tilstedeværelse af historiske årsagsforklaringer

sociale aspekter og sociologiske betragtninger i hendes arbejde mig forstå, at det for den samlede analyse ville blive nødvendigt at inddrage andre vinkler på emnet for at opnå en tilfredsstillende belysning af dette.

En af disse er Gunnar Myrdal og dennes teori vedrørende det amerikanske dilemma; en teori DiTomaso også bruger som grundlag for dele af sit arbejde.

Jeg vil ikke dvæle længe ved Myrdal, men blot inkludere ham i forbindelse med DiTomaso og ligeledes benytte hans teorier som en værdifuld indikator på vigtigheden af ikke blot at tænke i nutidige termer

men ligeledes arbejde med historiske tilbageblik som del af den samlede analytiske proces. Fordi jeg forventer at finde en sammenhæng mellem De Forende Staters historie og forekomsten af racismebetonet diskriminering af sorte amerikanere i dag

vil jeg søge at føre mine studier tilbage til slaveriet og de traditioner, som i denne tid blev etableret i samfundet. Jeg håber dernæst at kunne trække en rød tråd gennem hele analysen

således at emnet belyses kronologisk, og der tegnes et billede af problematikkens udvikling fra dengang og til nu.

Den historiske gennemgang vil primært blive baseret på faktuelle skildringer af den amerikanske virkelighed i denne epoke, og da sådanne kilder findes i rigeligt antal, er det sandsynligt at oplysninger om emnet vil blive indhentet både i studier af faglitteratur, artikler m.m.

I forlængelse af forklaringer af de historiske sammenhænge, vil jeg søge at føre analysen over i en nutidig kontekst, blandt andet ved at benytte teorierne af Nancy DiTomaso og, som nævnt tidligere, Bonilla-Silva.

Denne finder jeg relevant i en yderligere belysning af de mekanismer, der nærer den farveblinde racisme i et moderne USA.

I forbindelse med disse nutidige ideer om amerikanske tilstande, racisme og sorte amerikaneres ulige forhold i samfundet, finder jeg det nødvendigt ikke blot at basere mig på kvalitative empiriindsamlinger

men ligeledes inkludere mere håndgribelige beviser på, at en sådan ulighed beviseligt eksisterer. For at kunne gøre dette, må påstanden underbygges ved hjælp af faktuelle tal og statistikker, og jeg forventer således at skulle finde og bruge sådanne i dele af analysen.

Slutteligt er den strukturelle racisme, som udgangspunkt, både farveblind og usynlig, og ønsker man at undersøge den, er det derfor ikke tilstrækkeligt at se alene på konkrete raceundertrykkende institutionelle forhold, personer eller praksisser.

I stedet må man søge at forklare dele af selve samfundsdynamikken, og de mekanismer der gør sig gældende for dens tilstand, det er med andre ord nødvendigt at tillægge studiet en sociologisk vinkel også.

Fordi jeg opfatter den strukturelle racisme som et potentielt fundament for en hierarkisk samfundsinddeling meget lig tidligere tiders klassesamfund, har jeg valgt at inkludere Karl Marx og Max Weber.

Begge fungerer som relevante led i en forståelse af klassesystemets drivkraft og årsager, og begge inddrager (om end på forskellig vis) den kapitalistiske livsførelse og dennes påvirkning på fordelingen af sociale og økonomiske goder i et samfund.

For at supplere min forståelse af samfundet og de normer der eventuelt måtte ligge til grund for en reproduceret ulighed, for det moderne klassesamfund, valgte jeg i første omgang at inkludere Geert Hofstedes model over det amerikanske samfund.

Jeg håbede at jeg, ved at bruge denne, ville kunne finde en sammenhæng mellem historiske forhold og Marx og Webers spekulationer omkring kapitalisme og arbejdsetik.

Jeg fandt dog, at dette ikke fungerede tilfredsstillende og har derfor valgt, i stedet, at benytte Bourdieus teori om individets forskellige kapitaler, kulturel, økonomisk og social.

Dette valg har jeg truffet ud fra den overbevisning, at netop sådanne kapitaler er væsentlige faktorer når det kommer til social ulighed

og at de derfor vil kunne knyttes effektivt til en diskussion af racisme og urimelige forhold for grupper i et samfund.

Endelig er et indledende studie af selve racisme-begrebet nødvendig for det samlede overblik og jeg har valgt at lade resultatet af dette studie indgå i et indledende og redegørende afsnit med tilknytning til de metodiske overvejelser.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu