Strømsvigt

Indledning
Ofte tyr man til den letteste løsning på ophobende problemer ved at benægte dem, undertrykke sine indre dæmoner, pakke dem væk og opbygge en facade, der får det hele til at se ud som om, alt er perfekt - også for en selv.

"Strømsvigt" er en novelle skrevet af Ida Jessen og udgivet i novellesamlingen "De uskyldige" i 1994. Hun er en succesfuld 27-årig forfatter fra Sjælland, der har skrevet både romaner og noveller til børn.

Mange af hendes værker har det gennemgående tema om mennesker i landsbysamfund, der elsker, hader og er afhængige af hinanden.

Dette tema afspejler sig tydeligt i "Strømsvigt", der handler om kvinden Lisbeth, der er dybt utilfreds med sin livssituation og sin afhængighed af andre.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Gennem hele novellen spiller personkarakteristikken af Lisbeth en central rolle - både den direkte og den indirekte.

Den direkte karakteristik kommer til udtryk, når vi som læsere får at vide, at hun betegner sig selv som "doven" (s. 89, l. 9), mens den indirekte karakteristik giver et mere pålideligt billede af hende.

For eksempel får vi indtrykket af, at hun skifter mellem maniske og depressive tilstande; i sin ungdom var hun bange for at spilde sit liv, bange for døden. Men nu er hun mere eller mindre gået i stå og foretager sig ingenting.

Dette skiftende og splittede personlighedstræk understreges yderligere, når hun forklarer, at der er dage, hvor hun ikke orker at løfte en finger i huset, mens hun andre dage farer rundt og gør rent.

Desuden siger hun, at puslespillet mangler en brik, hvilket er typisk for hende, og det kan betragtes som et symbol på hendes psykiske lidelse og at hun "mangler en brik" på det mentale plan.

På den måde berører novellen psykologiske problemstillinger om en kvinde i en kriseperiode af sit liv, præget af en længsel efter fortiden, der har udløst en ustabilitet i hendes sind.

Lisbeth lever i sin egen isolerede verden, hvor hun beskytter sig mod alt det ubehagelige ved at gemme det væk på loftet. ”Meget mere kunne siges om den sag. Men Lisbeth vil ikke sige mere.

Hun vil glemme det alt sammen, knalde døren ind til det stille mørke og flagermusens onde øje” (s. 94, l. 22).

Loftsrummet fungerer som et symbolsk sted, hvor Lisbeth opbevarer fortrængte ting, der skal gemmes væk, og det afspejler hendes kaotiske og mørke sindstilstand, hvor hun pakker sine problemer væk.