Indholdsfortegnelse
Hvilke formler gælder?
Hvilke formler gælder for rentesregning, annuitetsopsparing og annuitetslån, og hvad betyder de indgående bogstaver i formlen?
Hvilke situationer beskriver de?
Hvilke situationer beskriver de forskellige formler hver især?
Forklar forskellen på startkapitalen og ydelsen:
Forklar forskellen på startkapitalen i rentesregning og ydelsen i annuitetsopsparing:
Hvorfor er der forskel på antal terminer og ydelser?
Forklar hvorfor der er forskel på antal terminer og antal ydelser i annuitetsopsparing.
Forklar hvad der forstås ved :
Forklar hvad man forstår ved og vis et eksempel på, hvordan dette bruges i rentesregning.
Forklar hvad der forstås ved log10( ):
Forklar hvad man forstår ved log10(), og vis et eksempel på, hvordan dette bruges i rentesregning.
Del 3 (Anvendelsesdel):
- Opgave 3.1:
- Opgave 3.2:
- Opgave 3.3:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Hvilke formler gælder?
Hvilke formler gælder for rentesregning, annuitetsopsparing og annuitetslån, og hvad betyder de indgående bogstaver i formlen?
Inden for rentesregning er følgende formel den mest grundlæggende. Denne bliver brugt, til at bestemme slutkapitalen, og er meget simpel.
Formlen består af (Kn = slutkapital), (K0 = startkapital), (r = rentefod) og (n = antal terminer).
Inden for annuitetsopsparing er følgende formel den mest grundlæggende. Denne bliver brugt til at bestemme annuitetsopsparingens slutkapital.
Formlen består af (An = annuitetsopsparingens slutkapital), (y = ydelse), (r = rentefod) og (n = antal ydelser).
Inden for annuitetslån er følgende formel den mest grundlæggende. Denne bliver brugt til at bestemme annuitetslånet (gælden).
Formlen består af (A0 = annuitetslånet/gælden), (r = rentefod), (n = antal terminer) og (y = ydelse).
Igennem alle disse formler er der brugt (1 + r), hvilket også kaldes for en fremskrivningsfaktor.
Hvilke situationer beskriver de?
Hvilke situationer beskriver de forskellige formler hver især?
Formlen for rentesregning er meget simpel, og kan derfor nemt beskrives. Formlen kan indsættes fx ved et beløb på en konto.
Har man fx 1000 kr. som startkapital på ens konto, med en rentefod på 3% pr. termin (4 terminer), vil denne formel være ideel til at beregne hvad man efter de 4 terminer har stående på kontoen. Udregningen vha. formlen vil se således ud:
Dvs. at der efter de 4 terminer vil stå ca. 1.125,51 kr. på kontoen.
Formlen for annuitetsopsparing er også relativt simpel.
Formlen kan indsættes, hvis man fx hver måned eller termin sætter x antal beløb ind på en konto.
Indbetaler man fx 1000 kr. ind 4 gange, med en rentefod på 3% pr. termin, er denne formel god til at beskrive, hvad man efter de 4 terminer har stående på kontoen.
Udregningen vha. formlen vil se således ud:
Dvs. at der efter fjerde indbetaling med en rentefod på 3% pr. termin vil stå ca. 4.183,63 kr. på kontoen.
---
Forklar forskellen på startkapitalen og ydelsen:
Forklar forskellen på startkapitalen i rentesregning og ydelsen i annuitetsopsparing:
I annuitetsopsparingen, vil ydelsen (fx 1.000 kr.) indsættes flere gange. Det vil altså sige, at beløbet stiger med det hver gang (inklusive renterne som også påsættes).
I rentesregning vil startkapitalen ikke sættes ind flere gange, den vil blot forrentes med en rentefod pr. termin.
Hvorfor er der forskel på antal terminer og ydelser?
Forklar hvorfor der er forskel på antal terminer og antal ydelser i annuitetsopsparing.
Grunden til dette er fordi, beløbet på den sidste termin i annuitetsopsparing ikke vil forrentes. Den sidste termin vil derfor altid være det samme som startkapitalen på opsparingen.
Skriv et svar