Indholdsfortegnelse
Stamceller er uspecialiserede celler, som kan udvikle sig til flere – eller alle – kroppens celletyper. Derfor håber man at kunne lære at styre deres udvikling, så man kan få dem til at blive til reserveorganer til syge mennesker

Et muligt fremtidsscenarium

De to hovedtyper: voksenstamceller og embryonale stamceller

Embryonale stamceller

Voksenstamceller

SPØRGSMÅL
1. Hvad er embryonale stamceller?
2. Maker en embryonal stamcelle på figuren.
3. Hvad er voksen-stamceller?
4. Maker en voksen-stamcelle på figuren.
5. Forklar figuren.

Uddrag
Forskerne arbejder på at lære at styre cellernes udvikling. At få dem til at blive til netop det væv (fx muskel- eller nervevæv) eller, på sigt, det organ, en syg person mangler.

Der tegner sig store perspektiver for behandlingen af sygdomme, hvor bestemte celletyper nedbrydes eller bliver ødelagt.

Men nogle stamceller kommer fra befrugtede, menneskelige æg – og det diskuteres livligt, om det er i orden at ødelægge dem for at få fat i stamcellerne.

Der findes også stamceller i kroppen, som har til formål at reparere eller forny væv, der nedbrydes, men de kan kun reparere skader i de dele af kroppen, hvor de findes.

Det, forskerne håber på, er at isolere stamceller til behandling af de sygdomme, hvor organismen ikke kan reparere sig selv. Enten fordi skaden er for stor, eller fordi vævet – som fx hjernen – har for få naturlige stamceller.

Man håber at kunne udvikle stamceller til at behandle sygdomme, hvor nogle af kroppens celler bliver ødelagt. For eksempel at få stamceller til at danne nye blodkar rundt om hjertet hos patienter

der har åreforkalkninger dér, så blodet ikke kan pumpes igennem. Allerede i dag kan man behandle patienter med leukæmi (kræft i blodet) med stamceller fra knoglemarven.

Det er knoglemarvsstamcellerne, der producerer vores blod. Derfor kan man helbrede leukæmipatienter ved at slå deres egne knoglemarvsceller ihjel og i stedet give dem raske stamceller fra en donor.

Men hvis donors stamceller ikke passer præcist til patientens, kan der være problemer med, at patientens krop angriber de fremmede celler.

Hvis man i stedet kan producere stamceller fra patienten selv, vil kroppen genkende dem og uden problemer optage dem.