Indledning
Ofte hører man i medierne og i den danske befolkning, at integrationen af indvandrere og flygtninge har været en udfordring, og at der er bekymring for manglende integration på det danske arbejdsmarked og inden for uddannelsessystemet.

Som en person med flygtningebaggrund finder jeg det interessant at udforske, hvordan både indvandrere og flygtninge fra både ikke-vestlige og vestlige lande klarer sig på arbejdsmarkedet.

Jeg vil begynde med at præcisere de forskellige former for integration og redegøre for forskellene mellem indvandrere og flygtninge.

Derudover vil jeg undersøge udvalgte aspekter af integrationslovgivningen i Danmark. Herefter vil jeg analysere de potentielle barrierer for integration på arbejdsmarkedet og udforske mulige løsninger på disse udfordringer.

Indholdsfortegnelse
Indledning
Definition Af Integrationsformer
Forskel Mellem Indvandrere Og Flygtninge
Integrationsloven
Undersøg hvordan flygtninge og indvandrere klarer sig på det danske arbejdsmarked sp.2
Diskuter hvilke forhindringer der kan være for integration på det danske arbejdsmarked – og hvad der kan gøres for at løse disse sp.3
Konklusion
Summary

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Forskel mellem indvandrere og flygtninge

I FNs flygtningekonvention fra 1951, defineres en flygtning som en person, der ”som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til eller –på grund af sådan frygt –ikke ønsker at søge dette lands beskyttelse. ”

Flygtninge kan opnå asyl i Danmark, såfremt de opfylder betingelserne i FN's flygtningekonvention.

Dog yder Danmark ikke asyl til dem, der søger beskyttelse på grund af fattigdom eller dårlige levevilkår. I de første syv år tildeles flygtninge en midlertidig opholdstilladelse.

Efter denne periode foretager Udlændingeservice og Flygtningenævnet en vurdering af, om det er passende at vende tilbage til deres hjemland eller forblive i Danmark. Denne beslutning baseres på den aktuelle situation i hjemlandet.

”Danmark har gennem internationale aftaler forpligtet sig til at tage imod flygtninge. Vi har også en lang tradition for at bære en del af det internationale ansvar, når det gælder flygtninge og andre humanitære indsatser.”

Danmark er en aktiv deltager i internationale menneskerettighedsanliggender og påtager sig ansvar for internationale opgaver, en praksis som landet har forfulgt i mange år.

Danmark engagerer sig i at fremme bedre vilkår og rettigheder for mennesker rundt om i verden.