Indledning
Min opgaves problemformulering var: ”Jeg ønsker at undersøge de fysiske og matematiske aspekter af ét hop af en hoppende bold.” For at besvare denne problemformuleringen, har jeg i min opgave redegjort for differentialregning og kinematik.
Da kinematik og differentialregning går hånd i hånd, var fokusset med denne opgave at benytte disse to emner til at forklare bevægelsen af et hop med en hoppende bold.
Jeg lavede selvfølgelig et forsøg, hvor at jeg brugte loggerpro til at vedtage en videoanalyse, hvor jeg derefter kunne lave en regression for bevægelsen, og så kunne jeg finde tyngdeaccelerationen, og regressionens toppunkt.
Indholdsfortegnelse
Opgavens emne og opgavens fokus (Herunder problemformulering)
Opgavens konklusion
Hvilke metoder er brugt og hvad bruges de til, og videnskabsteoretiske overvejelser:
Kan denne viden anvendes i andre områder:
Kunne jeg have gjort andet?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I forhold til matematik: I matematik bruger man ofte den aksiomatisk deduktive metode, hvor vi bruger grundlæggende antagelser, de såkaldte aksiomer, gennem logisk bevisførelse (deduktion), altså at få indsigt i tallenes egenskaber.
Eksempel: Brugen af den aksiomatisk deduktive metode, kan eksempelvis ses i forhold til tre-trins- reglen, herunder differenskvotienten.
Altså vidste jeg at differenskvotienten egentlig er to- punktsformlen (Som kan ses på side 6).
Her har jeg altså taget en grundlæggende antagelse, i forhold til at man skal finde sekanthældningen, og a er altså hældningen så her plejer man at bruge to-punkts formlen for at finde a. I forhold til differenskvotienten, har man altså brugt den grundlæggende viden om hvordan man finder hældningen, og brugt den til at finde sekant- hældningen.
Ud over dette bruges matematisk modellering, hvor jeg tager udgangspunkt i et problem fra virkeligheden som jeg senere brugte til at skabe en model (altså min parabel som findes på side på side 12), og derefter kan man behandle de matematiske problemer modellen giver anledningen til.
Og derefter brugte jeg den syntetiske metode, hvor jeg undersøgte funktionen ved at kigge på dens graf. Og ved brug af modellen fandt jeg tyngdeaccelerationen (som kan ses på side 13). Her brugte jeg differentialregning.
Skriv et svar