Indholdsfortegnelse
1. Baggrunden og forudsætningerne for den spanske inkvisition.
2. Hvad der skete i praksis
3. Hvordan påvirkede det de forskellige religioner?
4. Mål og konflikter
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
1. Baggrunden og forudsætningerne for den spanske inkvisition.
I løbet af det trettende århundrede, hvor kætteriet blev bekæmpet i mange dele af Europa, var befolkningen i det kristne Spanien optaget af en anden kamp - nemlig kampen for at generobre den Iberiske halvø.
Reconquista'en.
Først da generobringen var sket, blev spørgsmålet om nødvendigheden af at opnå en religiøs enhed indenfor kongedømmets grænser rejst.
Jøderne var den største hindring for opnåelse af den samme tro. Jødernes handelsmænd og bønder var blevet oplært af de mauriske folk og deres antal var vokset og bestandig i vækst.
Derfor begyndte Henrik 3. af Castilien og León, i slutningen af det 14. århundrede at presse det jødiske samfund.
Ultimatum: Jøderne kunne vælge mellem at lade sig døbe til kristne, eller døden.
Der var jøder der valgte at konvertere til kristendommen, men blive ved med at dyrke deres sande religion i al hemmelighed. Disse jøder blev kaldt marranos (beskidte svin). Ifølge beregninger fandtes der mere end 100.000 af dem.
Da Dronning Isabella 1. af Castilien og Kong Ferdinand 2. af Aragonien, blev gift og forenede de to lande, udråbte det katolske kongepar marranoserne som en trussel mod Spaniens tro og kongedømmets sikkerhed.
Derfor anmodede Dronning Isabella , i 1478 pave Sixtus 4. om, at hende og hendes mand, kunne få ret til at udpege deres egne inkvisitorer.
Hensigten var at styrke alliancen mellem staten og kirken.
Katolsk forfølgelse af kættere: Dvs. Muslimer, protestanter og jøder.
På baggrund af at det katolske kongedømme stod svagt, grundet forskellige religioner og arabernes overtagelse i år 700, godkendte paven dronningens anmodning.
2. Hvad der skete i praksis
De første spanske inkvisitorer, der blev etableret i Sevilla, udviste en så stor blodtørst i jagten mod kættere, at paven forsøgte at tilbagetrække hans godkendelse.
Men den spanske regering havde fået smag for deres kraftfulde magt, og paven indså at han var ude af stand til at påvirke dem.
Den spanske regering tvang ham til at udpege storinkvisitorer.
Den først storinkvisitorer var den dominanske præst Tomás de Torquemada (Turkemada)
Tomás blev udpeget i august 1483 og oprettede domstole i større byer som eks. Sevilla.
Han vejledte de lokale inkvisitorer til ikke kun at efterforske forbrydelser indenfor kætteri, men også indenfor hekseri og blasfemi.
Skriv et svar