Indledning
I perioden 1917-1920 hærgede den hidtil slemmeste influenzapandemi til dags dato den spanske syge H1N1. Hele 500 millioner mennesker verdenen over blev smittet af sygdommen, hvoraf ca. 50 millioner mennesker døde.
Den spanske syge var en fugleinfluenza som muterede sig, så den kunne smitte fra et menneske til et andet, hvilket ellers er atypisk for en fugleinfluenza.
Det var ikke den første influenza- pandemi, og det var heller ikke den sidste, men der har aldrig været en influenzapandemi der dræbte ligeså mange som den spanske syge.
I dag frygter man en ny influenzapandemi i form af fugleinfluen- zaen H5N1, der allerede har vist sig i de seneste år, men ikke endnu har muteret sig og dermed ikke kan smitte mellem mennesker.
Men hvorfor blev den spanske syge til en pandemi, og ville en ligeså slem pandemi kunne sprede sig i nutiden?
Eller er vi grundet vores bedre behandling- og forebyggelse muligheder i dag, bedre stillende i mod en ny influenzapandemi?
Dette vil blive undersøgt og vurderet i følgende opgave, hvor en histo- risk gennemgang af den spanske syge, samt en biologisk gennemgang af en virus tjener til en forståelse af den udvikling, vi både samfundsmæssigt og behandlingsmæssigt har opnået i dag i forhold til 1918, hvor den spanske syge hærgede, med fokus på Danmark.
I den følgende opgave vil den spanske syges udvikling, samt en virus opbygning og dens indvirkning på kroppen blive undersøgt vha. af en grundig redegørelse for den spanske syges udbredelse, en virus opbygning, influenza og hvordan en virus inficerer en celle.
Herefter vil opgaven analysere og vurdere omstændighederne omkring hvilke samfundsmæssige konsekvenser den spanske syge havde, samt dens betydning for udfaldet af 1. verdenskrig. Ud fra en diskussion vil opgaven fokusere hvorfor den spanske syge udviklede sig til en pandemi.
Endelig vil opgaven vurdere om fugleinfluenzaen H5N1 vil kunne blive til en pandemi, og hvilke konsekvenser det vil have.
Dette gøres med fokus på datidens samfund i forhold til nutidens, samt behandlings- og forebyggelsesmuligheder dengang og nu, herunder vaccinationsprogrammer.
Slutteligt vil der blive konkluderet på, hvad der er fundet ud af i opgaven.
Indholdsfortegnelse
Abstract 2
Indledning 4
Historien Om Den Spanske Syge 5
- Den Spanske Syge 5
- Sygdommens Symptomer 6
- Sygdommens Udbredelse 6
Biologisk Om Den Spanske Syge 8
- Vira 8
- Influenza 9
- Sådan Inficerer Vira En Celle 10
- Immunsystemet 11
Konsekvenser Af Den Spanske Syge 13
- Den Spanske Syges Indflydelse På Samfundet 13
- as Viewed from the Roof of the World in Switzerland 15
- Den Spanske Syge Og 1. Verdenskrig 17
- Hvorfor Blev Den Spanske Syge Til En Pandemi? 19
- Den Spanske Syges Konsekvenser 20
En Pandemi I Dag Fugleinfluenza 21
- Er Fugleinfluenza Den Nye Spanske Syge? 21
- Fugleinfluenza H5n1 22
Pandemi I Dag 23
- Konsekvenser Ved En Ny Pandemi 23
- Er Vi Bedre Stillet Mod En Pandemi I Dag End I 1918? 24
Konklusion 27
Litteraturliste 29
- Bøger 29
- Tidsskrifter 29
- Podcast 29
- Hjemmesider 30
Bilag 32
- Bilag 1: 32
- Bilag 2: 33
- Bilag 3: 34
- Bilag 4: 36
- Bilag 5: 36
- Bilag 6: 37
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Den spanske syge var en influenzasygdom hvilket er en virussygdom. En influenza sygdom er en af de mest smitsomme forme for sygdomme i verden, som kan smitte på flere meters afstand.
Smitten af en influenzasygdom sker gennem luften. En influenza smitter gennem små dråber, som kan blive udløst i et nys eller et host.
En influenzavirus forbliver smitsom i 48 timer uden for influenzapatienten. Dråberne smitter ved at de trænger ind igennem mund og næse hos andre mennesker, og angriber de øvre luft- veje.
Dråberne kan også sidde på objekter eller være i luften, hvor folk så indånder dem. I og med vira er 500 gange mindre end bakterier, udsender en influenzasmittet person mange flere smitteelementer end en bakteriesmittet person.14 15
En influenzavirus er en enkeltstrenget RNA-virus og tilhører orthomyzovirus familien. En influenzavi- rus kan inddeles i tre humanpatogene typer som benævnes A-, B- og C-Influenzaer.
B- og C-Influenza- erne rammer kun os mennesker. C-Influenzaerne er lavvirulente og giver primært kun øvre luftvejsin- fektioner, og giver derfor ikke anledning til alvorlige epidemier.
B-influenzaerne er ansvarlige for talrige luftvejsinfektioner, men det er kun type A-influenzaerne, der giver anledning til pandemisk influenza.
16 17
A-influenzaer er den mest skadelige, da den er meget smitsom og så har den de kraftigste symptomer ud af de tre influenza typer som fx højere feber, værre hoste og værre hovedpine.18
A-Influenzaer ind- deles på basis af de molekyler, som viruspartiklen har på sin overfalde. De vigtigste molekyler heraf er H- og N-molekylerne (hæmagglutinin og neuraminidase), som kaldes HA- og NA-molekylerne.
19 Disse molekyler kalder man også for antigener, da kroppens immunforsvar danner antistoffer for at be- kæmpe H- og N-molekylerne.
Der findes mindst 17 forskellige H-antigener, som man navngiver H1-H17 og ni varierende N-antigener som man navngiver N1-N9.
H-antigenerne har den funktion at de binder influenzavirussen til værtscellen, hvor N-antigenerne frigøre de nye viruspartikler, som influenzavirus- sen har produceret i værtcellen, videre ud i kroppen.
Den spanske syge havde den versionen af H-mo- lekylet kaldet H1 og den version af N-molekylet kaldet N1, dermed hører den spanske syge til virusun- dergruppen H1N1.20 21
A-influenzaer findes hovedsageligt i naturen og rammer oftest fjerkræ eller bestemte pattedyr som fx svin. 22 Det kan dog godt ske at virussen spreder sig til mennesker, som så bliver ramt af en type A- influenza.
Dette kan ske da vira hele tiden muterer, hvilket var tilfældet med den spanske syge. Influ- enzaer ændrer sig principielt på to forskellige måder som vi kalder for ”skift” og ”drift”.
Kigger vi på den måde influenzaen fra den spanske syge ændrede sig på, var det ved hjælp af skift (også kaldet antigenic shift).
Denne skift-situation sker når arvematerialet fra to forskellige vira blandes og inficerer den samme celle. I modsætning til en drift-situation er der efter en skift-situation helt nye stoffer på virus- overfladen, hvilket vi mennesker endnu ikke har antistoffer imod.
Dermed smittes mennesker nemt og hurtigt, og der skabes en god basis for en pandemi som den spanske syge.23
Skriv et svar