Indledning
I denne assignment tager jeg først fat på en kort redegørelse på engelsk for emnet i min opgave. Herefter vil jeg skrive en kompakt beskrivelse af forløbet under Første Verdenskrig med særligt fokus på rollerne indtaget af både England og Tyskland.

Efter dette vil jeg foretage en analyse og sammenligning af flere digte på både tysk og engelsk, forfattet af Wilfred Owen, Rupert Brooke, Bertolt Brecht samt en passage fra en roman skrevet af Erich Maria Remarque.

Analysen vil udelukkende tage udgangspunkt i en humanistisk tilgang. Afslutningsvis vil jeg præsentere en overordnet konklusion for opgaven.

Indholdsfortegnelse
Indledning
Redegørelse for 1. Verdenskrig
Analyse Af Digtet ”Dulce Et Decorum Est”
Analyse Af Digtet the Soldier
Analyse a Romanuddraget ”Im Westen Nichts Neues”
Analyse Af Digtet „Legenden Vom Toten Soldaten“
Sammenligning Af Litterære Tekster
Konklusion

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I det øjeblik soldatgruppen vender sig væk, overrasker et grusomt gasangreb dem. De skal hurtigt tage deres masker på, men en af soldaterne famler og formår ikke at få sin maske på i tide.

Fortælleren, der er Owen selv, beskriver sin beskyttelse bag den grønne gasmaske og vidner om, hvordan giften langsomt kvaler soldaten til døde.

Den grønne, tætte gasmaske skaber en fornemmelse af at være fanget under vand, og Owen formulerer det som om han næsten så ham drukne.

Ved at sammenligne druknedøden med giften skaber Owen en følelse af soldatens lidelser, idet læseren er bekendt med, hvor pinefuld og skrækkelig drukning kan være.

Muligvis skyldes soldatens famlen med masken træthed og overvældende rædsel. Man skulle tro, når liv og død står på spil, ville man være i stand til at reagere prompte og mestre sine værktøjer.

Dette understreges af Owens metafor, "Drunk with fatigue" – "Beruset af udmattelse". GAS er skrevet med store bogstaver af Owen, idet digtet tager en pludselig og foruroligende drejning.

Dette forstærker panik og angst, hvilket helt sikkert var Owens hensigt, da han ønskede, at læseren skulle føle og forstå denne følelse for at udvikle større medfølelse for soldaterne.

I den anden strofe kastes den forgiftede soldat ind i kampvognen. Hans tilstand er kritisk, og Owen beskriver, hvordan smerten får hans øjne til at vride sig.

Beskrivelsen af soldatens ansigt og smerte i sammenligning med djævlen giver en fornemmelse af, at helvede er nærværende og tæt på de ulykkelige soldater.

Til sidst henvender Owen sig til de naive og håbefuld soldater, som han beskriver som "de uskyldige tunger." Owen kritiserer propagandabilledet om, hvor smukt og ædeligt det er at dø for sit land og fastslår klart, at det er en gammel løgn.