Første verdenskrig | Analyse

Indholdsfortegnelse
Skuddet I Sarajevo
Krisen Løber Løbsk
1. Den Tyske Kejser Wilhelm I Tale Til Rigsdagen D. 4. August 1914
2. Premierminister Asquiths Tale I Underhuset, 6. August 1914

Arbejdsspørgsmål: Første Verdenskrigs Udbrud
Hvorfor Brød Krigen Ud?
Greb Tyskland Efter Verdensmagten?

3. Den Tyske Generalstabschef Helmuth Von Moltke I Februar 1913 Til Sin Østrigske Kollega Om Nødvendigheden Af en Præventivkrig

4. Tyske Krigsmål, Formuleret Af Rigskansler Bethmann-hollweg 9. September 1914
Var Krigen Uundgåelig?
En Serie Fejltagelser?
5. A.j. P. Taylor, 1963

Arbejdsspørgsmål: Hvorfor Brød Krigen Ud?

Uddrag
Skuddet i Sarajevo
D. 28. juni 1914 blev den østrig-ungarske tronfølger, Franz Ferdinand, og hans hustru dræbt ved et attentat i Bosniens hovedstad Sarajevo.

De dræbende skud var blevet affyret af en ung serbisk bosnier, Gavrilo Princip. Det blev et attentat med forfærdelige konsekvenser, for det satte en kædereaktion i gang, der resulterede i udbruddet af Første Verdenskrig.

Attentatet var iværksat af en serbisk nationalistisk terrororganisation med tilknytning til kredse i Serbiens militær og efterretningstjeneste.

Udgangspunktet for den konflikt, der resulterede i de dræbende skud, var det tyrkiske riges forfald. I 1878 havde det måttet opgive store dele af sine besiddelser på Balkan.

Serbien var blevet en selvstændig stat, men Bosnien, hvis befolkning bestod af serbere og andre sydslaviske folk, var blevet besat af Østrig-Ungarn.

Det var Serbiens drøm at skabe et Storserbien, som skulle omfatte de sydslaviske folk. Den ambition bragte det selvfølgelig i skarp konflikt med Østrig-Ungarn, der jo var sammensat af mange nationaliteter, heriblandt mange slaver.

Krisen løber løbsk
Østrig-Ungarn så drabet som en anledning til at knægte Serbien og forberedte sig på en krig mod det lille Balkanland.

Man stillede meget vidtgående krav til Serbien, bl.a. om, at østrig-ungarske myndigheder skulle optræde med politimyndighed i Serbien i efterforskningen af mordet.

I denne hårde kurs blev Østrig-Ungarn støttet betingelsesløst af Tyskland, som det jo var i alliance med. Serbien imødekom de fleste, men ikke alle Østrig-Ungarns krav.

Det brugte Østrig-Ungarn som påskud til at erklære Serbien krig d. 28. juli. Men Serbien blev støttet af Rusland, som iværksatte en total mobilisering af sin hær dagen efter.

Tyskland krævede mobiliseringen indstillet, og da russerne ikke ville, erklærede Tyskland krig mod Rusland d. 1. august.

Hermed overtog den tyske militære planlægning scenen. Den tyske hærledelse, som ville undgå en to-frontskrig, byggede på den såkaldte Schlieffen-plan.

Den gik ud på, at den tyske hær i tilfælde af en krig med Frankrig og Rusland først skulle slå Frankrig ved at angribe det igennem det neutrale Belgien.

Den tyske hær skulle i en bue bevæge sig vest og syd om Paris. Når Frankrig således var slået – så hurtigt, at engelske tropper ikke for alvor kunne komme til hjælp – kunne man vende sig mod Rusland.

Det store Rusland behøvede nemlig lang tid til at samle sin hær, og på det tidspunkt, hvor det var sket, skulle Frankrig efter tyskernes plan være sat ud af spillet.

Som følge heraf erklærede Tyskland krig mod Frankrig d. 3. august og rykkede ind i Belgien.

Storbritannien, der tilbage i 1839 havde garanteret Belgiens sikkerhed, krævede tysk tilbagetrækning, og da det – selvfølgelig – ikke skete, erklærede Storbritannien krig mod Tyskland d. 4. august.

Tyrkiet sluttede sig til Tyskland og Østrig-Ungarn, mens Italien først trådte ind i krigen i 1915 – ikke på sine gamle allieredes side, men på ententens.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu