Soundboks | SO7

Indledning
Soundboks er en drengedrøm som blev til virkelighed. De tre gymnasieelever, der gav sig til at designe og bygge deres egen festhøjtaler, fik stor succes, da de fandt ud af at de ikke var de eneste der syntes der manglede et produkt som deres.

I dag er Soundboks en international virksomhed, som bringer lidt mere sjov og glæde til verden, med deres store performance højtalere af høj kvalitet.

Ungdommen i det senmoderne samfund er meget påvirket af drukkulturen og soundboksen er den perfekte højtaler til en god fest og festival.

Jeg vil undersøge hvad Soundboks er og hvordan drengedrømmen blev en succesrig virksomhed. Jeg vil analysere Soundboks position og markedet som Soundboks agerer i.

Jeg vil også analysere ungdomskulturen i det senmoderne samfund og finde ud af hvorfor Soundboks blev så stor en succes der i.

Indholdsfortegnelse
Problemformulering 2
Indledning 2
Metodeafsnit 2
Redegørelse for virksomheden Soundboks 3
Analyser ungdomskulturen i det senmoderne samfund og det marked Soundboks agerer i. 5
Det senmoderne samfund 5
Ungdomskulturen i det senmoderne samfund 5
Alkoholkulturen 6
Porters 5 Forces 7
Konkurrenter i branchen 7
Nye indtrængere 8
Substituerende produkter 8
Kunder 8
Leverandører 9
Diskuter og vurder hvorfor Soundboks er blevet så stor en succes i det moderne samfund og deres fremtidige muligheder. Inddrag herunder din redegørelse og analyser. 9
Konklusion 10
Litteraturliste 10
Bliag 11
Bliag 1 12

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Det senmoderne samfund
I det senmoderne samfund forstås et samfund der i høj grad er præget af individualisme.

Vi har frigjort os fra det traditionelle og accepterede det moderne samfund. Traditioner begynder at betyde meget mindre end de førhen har gjort.

Verden er blevet meget mindre grundet den hurtige teknologiske udvikling. Man behøver knap nok psykisk kontakt, vi kan kommunikere med folk på den anden side af kloden inden for få sekunder.

Individet kan selv få lov til at danne deres egen mening og holdninger. De bestemmer selv hvilken vej de går i livet og er ikke lige så afhængige af deres forældre som førhen.

Individet skaber selv deres egen kulturelle identitet. Der er rigtig mange muligheder og en god levestandard grundet den teknologiske udvikling.

Ungdomskulturen i det senmoderne samfund
Ungdomskulturen i det senmoderne samfund er meget anderledes end den var førhen, det skyldes igen også meget at den teknologiske udvikling har bevæget sig så hurtigt.

Det at være ung i det senmoderne samfund bliver set som en positiv ting. Der er ikke afgrænset en bestemt aldersgruppe for unge som f.eks. 15-25 år.

Børn bliver dog hurtigt ”unge” og de voksende prøver også at forblive ”unge”. Ungdommen har en stor indflydelse på hvad der sker i hele verden

hvis vi tager klimaet som eksempel er det de unge der går forrest i kampen og kræver ændringer fra politikerne.

Hele klimakampen har dannet en ny subkultur af klimaaktivister som i høj grad er blevet veganere og gør alt for at skabe opmærksomhed på det store problem som i lang tid er blevet ignoreret.

I Sverige har vi set eksempler på skole strejker for klimaet. I 2018 startede den 15-årige Greta Thunberg strejken lige inden valget i Sverige.

Her forlangte de altså at der blev handlet hurtigt og at der blev givet opmærksom til det store klimaproblem.

Ungdomsorganisation og hashtagget #FridayForFuture blev lavet og en global strejke for klimaet efterfulgte.

Ungdommen gør oprør og handler når der er noget de ikke er tilfredse med, de har en meget stor stemme igennem de sociale medier og er ikke kun med til at fortage klimarelaterede ændringer

men bruger deres sammenhold til at skabe opmærksomhed og ændringer på problemer. Dette gælder også hvis influencere eller kendisser laver store fejl f.eks. efter Travis Scotts Astroworld tragedie hvor flere unge mennesker døde og mange blev skadet

har man boykottet rapperens koncerter, ved ikke at lytte til hans sange på Spotify eller købe billetter til fremtidige koncerter.

Hashtagget #CancelTravisScott blev hurtigt udbredt og opbakningen omkring det var stor. Der har været så mange tilfælde som denne at fænomenet Cancel Culture er kommet til.

Det handler i bund og grund om at folk står sammen når der er noget de er utilfredse med og hjælper med at skabe opmærksomhed omkring det.

Det gør dog også den anden vej, hvis folk gør noget godt og bidrager til verden, er de unge også hurtige til at rose dem og give dem den opmærksomhed de fortjener.

Det er en kæmpe styrke, som mest de unge har lært at udnytte i det senmoderne samfund.

Den kulturelle frisættelse gør at vi som individer ikke længere er bundet af traditioner. Individet skal selv forme deres identitet.

Vi er blevet frier i den forstand at vi selv opfatter os sådan. Vi har fået mange flere muligheder i at forme vores eget liv, hvilket også har givet et større ansvar for vores egen succes.

Hvis man ikke opnår det man vil og drømmer om er det altså individets egen skyld. De mange valgmuligheder betyder dog ikke at alt er muligt.