Indledning
Kræftens bekæmpelse har i 2017 sammen med Trygfonden oprettet kampagnen Røgfri Fremtid. Røgfri Fremtid har lavet kampagnefilm med fokus på, at børn og unge ikke skal ryge .
”Røgfri fremtid - Talen” er en af de kampagnefilm, som Røgfri Fremtid har lavet. Kampagnefilmen er en ikke kommerciel kampagne og udkom d 30 maj 2017 på Facebooksiden ”Røgfri Fremtid”. Den varer 3 min og 27 sek. , og omhandler at unge skal have en røgfri fremtid.
Denne opgave vil derved belyse hvordan kræftens bekæmpelse og trygfonden, arbejder med markedsføring af budskabet ”røgfri fremtid”.
Opgaven har udgangspunkt i en danskfaglig analyse af kampagnefilmen ”Røgfri fremtid - Talen” fra Kræftens Bekæmpelse
en diskussion af kampagnens gennemslagskraft i forhold til dens budskab og målgruppe. Samt en vurdering af kampagnens medieanvendelse.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Metode 3
Analyse Af ”røgfri Fremtid - Talen” 4
Diskustere Kampagnens Gennemslagskraft 6
Vurder Kampagnens Medieanvendelse 6
Konklusion 7
Bibliografi 8
Bilag 9
Aida-modellen 9
Gallup Kompas Model 9
Retoriske Pentagram 10
Inddeling Af Digitale Medier 10
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
ANALYSE AF ”RØGFRI FREMTID - TALEN”
Kampagnefilmen omhandler en lille dreng som holder en tale foran en forsamling af voksne. Forsamlingen skal lige til at starte en konference, da drengen træder op på scenen, og tager mikrofonen.
Drengen taler om at han er bange for, at de voksne får ham og hans lillesøster til at ryge, og om at der er ingen børn som har lyst til at ryge.
Drengen nævner også hvor mange børn, som kommer til at ryge hverdag. Han fortæller om, hvor mange muligheder man har som barn
og at mange af dem forsvinder med årene, men at lige nu har de voksne muligheden for at sikre en røgfri fremtid. Kræftens bekæmpelses kampagne sætter altså et spørgsmålstegn hos de voksne, om de synes at børn skal ryge.
Den formelle afsender af kampagnen er kræftens bekæmpelse sammen med trygfonden. Kampagnefilmens reelle afsender er den lille dreng, som fortæller om det emne kampagnen har.
De to organisationer har oprettet kampagnen i forbindelse med at skabe en røgfri fremtid. Danmark har netop indtaget første pladsen i verdens yngste rygestart med et gennemsnit på kun 16,4 år.
Modtageren af kampagnen er voksne. Forældre, pædagoger, lærer, bedsteforældre osv. er alle sammen modtager af denne kampagne.
Kampagnen er lavet til dem, da det er dem som kan gøre en forskel, og det er dem, som har muligheden for at hjælpe den yngre generation med ikke at ryge.
Modtageren ligger i center-segmentet. Grunden til at de ligger i center-segmentet, er fordi at, kampagnen henvender sig til alle voksne i hele Danmark.
Der er derfor ikke et bestemt livsstilssegment de egner sig til, men alle voksne uanset hvordan deres livsstil er.
Dette har effekten af at, kampagnen ikke ligger vægt på noget bestemt, som egner sig til et bestemt livstilssegment, men netop egner sig til alle.
De voksne har en stor indflydelse på børn, derfor er det vigtigt de viser dem på rette spor. Kampagnens emne er at, gøre de voksne opmærksomme på hvor mange unge der ryger
og gøre dem opmærksomme på hvor stor en indflydelse deres adfærd har på de unge. Emnet i kampagnen er at sikre de unge ikke begynder at ryge, og sikre en røgfri fremtid.
Emnet kommer til syne ved at, den lille dreng holder en tale om at, han er bange for at, han eller hans søster begynder at ryge pga. de voksne.
Under talen pointere han hvor mange unge, der starter med at ryge, hvilket er med til at støtte emnets pointe. Sproget i kampagnen matcher emnet og modtageren.
Talen bliver som sagt fortalt af en lille dreng, hvilket også kan høres på sproget. Sproget er let og det vi kender som hverdagssprog.
Idet at det er en lille dreng, som taler til de voksne, er det også med til at give en bedre virkning, da modtageren netop er voksne.
I talen bliver der brugt alle tre apelformer. Apelformen patos vises ved at, talen spiller på forskellige følelser hos de voksne, som fx samvittigheden, skyldfølelse, ansvar og håb.
Drengen bruger sætninger, som ”lige nu har i muligheden for at, blive den sidste generation som ryger ” og ”så hvorfor gør i ikke noget ” hvilket spiller meget på de voksnes følelser.
Her går han ind, og rammer deres samvittighed, idet de voksne hurtig kan føle at, de ikke har gjort nok, hvilket også er med til at ramme deres følelse af at de skal have et ansvar.
Skriv et svar