Indholdsfortegnelse
1a.
Hypotese 1
58% af Liberal Alliances vælgere er helt eller delvis uenig i, at der skal indføres klimaafgifter på flyrejser, fordi de ikke mener, at staten skal gribe ind i markedet.
Hypotese 2
76,3% Alternativets vælgere er helt enige eller delvist enige i, at der skal indføres klimaafgifter på flyrejser, fordi klima og miljø er partiets mærkesager.
Hypotese 3
Dansk Folkeparti har en bred fordeling af deres vælgere som er enige og uenige i indføring af klimaafgifter på flyrejser, fordi partiet har en uklar klimapolitik.
2a.
- Variabel
- Tendenslinjens ligning
- R2-værdien
- Punkternes placering
- Kausalitet
Delopgave C - Klimapolitik
Opgave 2 - Undersøgelse
- Danskernes holdning til håndteringen af klimapolitikken
Opgave 3 - Diskussion
Statens muligheder og begrænsninger for en ændring af befolkningens klimaadfærd.
- Muligheder
- Afgifter
- Offentlige investeringer
- Regler
- Begrænsninger
- Kulturændring
- EU
- Politisk uenighed
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Hypotese 1
58% af Liberal Alliances vælgere er helt eller delvis uenig i, at der skal indføres klimaafgifter på flyrejser, fordi de ikke mener, at staten skal gribe ind i markedet.
Liberal Alliances vælgere ønsker ikke en større magt til staten og derfor ikke vil have indført flere afgifter.
Partiet er bygget op om ideologien liberalisme som hovedsagligt handler om frihed til det enkelte individ og staten med mindst magt som muligt.
De vil derfor ikke have at staten griber ind i markedsmekanismen og sætter afgifter på flyrejser.
Hypotese 2
76,3% Alternativets vælgere er helt enige eller delvist enige i, at der skal indføres klimaafgifter på flyrejser, fordi klima og miljø er partiets mærkesager.
Et af Alternativets store mærkesager er om klimaet og miljøet. Derfor kan partiet tiltrække en masse vælgere som synes klimakrisen er vigtig
og mener at Alternativet repræsenterer deres synspunkt på klimaet bedst. Det kan være en af hovedårsagerne til at nogle danskere stemmer Alternativet.
---
Punkternes placering
Punkterne på den linenære regression og forholdsvis jævnt placeret ved tendenslinjen. Danmark er dog en outlier fra de andre lande.
Danmark bruger en større del af BNP på aktiv arbejdsmarkedspolitik. Hvis man fjerner Danmark fra R2-værdien falder den helt ned på 0,4285. Det vil sige, at Danmark har stor betydning for sammenhængen.
Grunden til Danmarks store forbrug kan skyldes, at deres arbejdsmarkedspolitik består af dyre tiltag som f.eks. løntilskud, personlig rådgivning, flexjobs og efteruddannelse.
Danmark har den laveste nedagående socialmobilitet i forhold til de andre lande. Det kan derfor skyldes deres større forbrug på arbejdsmarkedet som bidrager til at flere danskere kan få arbejde.
Kausalitet
På grund af den høje R2-værdi kan der ses en empirisk sammenhæng, men det kan tænkes af sammenhængen er kausal.
Sammenhængen kan forklares teoretisk ved, at aktiv arbejdsmarkedspolitik er en del af bidragelsen til at få folk i arbejde, så man undgår den nedadgående socialmobilitet som arbejdsløshed kan medføre.
Det kan overvejes om der er en bagvedliggende variabel, som kan påvirke begge variabler. Det kunne eksempelvis være landenes velfærdsmodel.
Det er forskelligt fra land til land hvor højt et skatteniveau og ydelser der er. Jo højere skatteniveau, jo større indtægter fra staten.
Det gør det muligt at bruge flere penge på den aktive arbejdsmarkedspolitik. Det gør at flere fattige kan få uddannelse og derfor kan det mindske den nedafgående socialmobilitet.
Skriv et svar