Indholdsfortegnelse
Fællesdel:
1a. Opstil tre hypoteser, der kan forklare de sammenhænge mellem partivalg og holdning til klimaafgifter på flyrejser, der kan udledes af tabel 1. Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.
Hypotese 1:
Faglig begrundelse:
Hypotese 2:
Faglig begrundelse:
Hypotese 3:
Faglig begrundelse:
1b. Hvad kan der af tabel 2 udledes om sammenhængen mellem udgifterne til aktiv arbejds- markedspolitik og nedadgående social mobilitet? Besvarelsen skal understøttes af et diagram med en lineær regression, der viser sam- menhængen mellem udgifter til aktiv arbejdsmarkedspolitik og nedadgående social mobilitet. I besvarelsen skal du anvende viden om arbejdsmarkedsforhold.
Delopgave B: USA og Danmark:
1. Sammenlign de syn på USA’s ændrede adfærd og position i international politik, der kommer til udtryk i bilag B1, B2 og B3. I sammenligningen skal du anvende viden om magtforhold i international politik.
Uddrag
Hypotese 1:
Alternativets vælgere er mest enige i, at der skal indføres klimaafgifter på flyrejser, i og med at klima og miljø er et af partiets mærkesager.
Faglig begrundelse:
På baggrund af tabellen kan det udledes at 76,3% af Alternativets vælgere er helt enige eller delvist enige i, at der skal indføres afgifter på flyrejser.
På den anden side er 8,2% af Alternativets vælgere helt uenige eller delvist uenige i, at der skal indføres klimaafgifter på flyrejser.
Forklaringen på denne sammenhæng er at klima og miljø er en af Alternativets mærkesager. Her kan man snakke om at issue voters der lægger vægt på klima og miljø vil stemme på dette parti.
Hypotese 2: Venstreorienterede vælgere er mest enige i, at der skal indføres klimaafgifter på flyrejser, i og med at de har emneejerskab over klima- og miljøpolitikken.
Faglig begrundelse:
Tabellen viser eksempelvis at hele 69,7% af Enhedslistens vælgere er helt enige eller delvist enige i, at der skal indføres afgifter på flyrejser.
Omvendt er 11,4% af Enhedslistens vælgere helt uenige eller delvist uenige i, at der skal indføres klimaafgifter på flyrejser.
Dette ligger til grund for at de venstreorienterede partier, såsom Alternativet, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre har emneejerskab over politikken der omhandler klima og miljø.
Hypotese 3:
Højreorienterede vælgere er i højere grad uenig i, at der skal indføres klimaafgifter på flyrejser, fordi at de finder andre politiske områder vigtigere.
Faglig begrundelse:
Ud fra tabellen kan det ses at 41,4% af Det konservative Folkepartis vælgere er helt uenige eller delvist uenige i, at der skal indføres klimaafgifter på flyrejser.
Derimod er 35,8% af af Det konservative Folkepartis vælgere er helt enige eller delvist enige i, at der skal indføres klimaafgifter på flyrejser.
Selvom der er en mindre forskel mellem procentdelene, kan sammenhængen forklares ved at de højreorienterede vælgere vægter andre politiske områder højere.
Her kan der eventuelt være tale om sænkelse og/eller fjernelse af topskatten.
1b. Hvad kan der af tabel 2 udledes om sammenhængen mellem udgifterne til aktiv arbejds- markedspolitik og nedadgående social mobilitet?
Besvarelsen skal understøttes af et diagram med en lineær regression, der viser sam- menhængen mellem udgifter til aktiv arbejdsmarkedspolitik og nedadgående social mobilitet.
I besvarelsen skal du anvende viden om arbejdsmarkedsforhold. Man kan på tabel 2 se at de militære udgifter for NATO-landene samt Rusland gennem perioden 2006-2015, værdierne er målt i mio. US dollars.
Rusland har fra 2006 til 2015 lagt flere og flere penge til side til deres militære udgifter.
I 2006 brugte Rusland 47.601 mio. US dollars, mens der er i 2015, var sat 91.081 mio. US dollar af til militære udgifter, det er en stigning på 52% procent.
Danmark er det NATO-land, der bruger færrest penge på de militære udgifter, dette skyldes, at Danmark er en småstat, og at der i Danmark er mere fokus på blød magt kontra hård magt.
Modsat er USA det NATO-land, der bruger flest penge på, militære udgifter. I 2015 var det mellem 472 og 595 mio.
USD. USA betaler dermed 77% af NATO´s samlede militærudgifter, som ligger på 767,124 mio.
USD. Grunden til at USA bruger absolut flest penge på de militære udgifter skyldes, at USA er en supermagt, og at der er i verden lige nu, er unipolaritet, hvilket resulterer i, at USA bliver nødt til at vise resten af verden, at landet har intentioner om at vil fortsætte som den eneste supermagt.
Dog er USA´s militære udgifter faldet en smule siden 2009, hvor udgiften lå på 737,747 mio.
USD, dette kan skyldes, at Obama havde præsidentposten, og at han lagde mange kræfter i at anvende blød magt.
Ruslands oprustning skyldes formentlig, at Putin, Ruslands Præsident, gerne vil have en fornemmelse af, at Rusland vil kunne forsvare sig imod NATO i en given krigssituation.
Skriv et svar