Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Sommerfugledalen er formet af 15 digte, det tilsammen skaber en sonetkrans. Strukturen med sonetter stiller oftest et spørgsmål i de første to vers, hvor de sidste to vers ofte vil finde en løsning eller en refleksion.

I digtsamlingen anvendes der ekstremt mange troper. Kildeområdet i digtsamlingen er sommerfuglene og alle de ord, der beskriver sommerfuglenes verden.

Forvandlingen fra larve over puppe til sommerfugle og døden er det gennemgående billedplan i teksten. Jeg har valgt at fokusere på det billedsproglige, som man kan læse sig til omkring sommerfuglene og sommerfuglenes udvikling.

Titlen er den første trope, man som læser oplever. Der er ikke tale om en sommerfugledal, men det er et idyllisk billede, som indeholder beskrivelser af menneskets sjæl og sind og udviklingen for et menneske.

Gennem hele digtsamlingen stiller forfatteren død op imod liv, altså så sætter Inger Christensen fokus på, at skønheden, livet og blomstringen, sommerfuglen kommer med, altså også indebærer døden.

Grunden til, at Inger Christensen sammenligner livet og døden med sommerfugle skyldes hendes besøg i Makedonien. Naturens skønhed har været hendes inspiration til digtsamlingen samt hendes tanker omkring menneskelivet.

Jeg har valgt, at analysere eksempler fra teksten, og jeg starter med første sonet i Sommerfugledalen ”De stiger op, planetens sommerfugle, som farvestøv fra jordens varme krop, zinnober, okker, guld og fosforgule, en sværm af kemisk grundstof løftet op”.

I den første strofe beskriver Inger Christensen naturen med farve og elegance. Strofen er fyldt med troper for, at gøre det sanseligt. Hun sammenligner de farverige sommerfugle med farvestøv og kemisk grundstof.