Indledning
Solen har travlt. Sådan føles det i hvert fald, når ritualerne tager over og tiden går i stå. Det lyder sikkert meget rart, sådan at lade tiden gå i stå, men det er på ingen måde tilfældet i denne fortælling.
Teksten som er fra novellesamlingen Banedanmark, skrevet af Peder Frederik Jensen, i 2014, er fortællingen om en ældre herre, der oplever at alt hvad han har kært, forsvinder for ham.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Handlingsforløbet i novellen er beskrevet af en alvidende 3. persons fortæller. At fortælleren er alvidende, kommer tydeligt til udtryk ”Mens han gik med maskinen
havde han set hende gå ned mod lålerne”. Fortælleren har altså ikke kun viden om hvad hovedpersonen foretager sig i novellens nutid men også om hans fortid.
Fortæller beskriver historien i et, på samme tid konstaterende og beskrivende sprog ” han havde set hende gå ned mod lålerne i et par brune bukser. Hun havde bare bryster.
Små, spidse kegler” Hans kone bliver her beskrevet med udgangspunkt i de ting hovedpersonen bider mærke i. Man får ikke at vide hvad han synes om hendes bryster eller om det er nogle pæne bukser.
Hendes bukser er brune og hendes bryster er kegle formet er alt hvad vi får at vide. En meget kort og konkret beskrivelse af hans førstehåndsindtryk af hende.
En af de helt centrale temaer i novellen er ensomhed. Det samme er tilfældet i novellen ”den lille pige med svovlstikkerne” hvor vi også har at gøre med en alvidende 3. persons fortæller.
Skriv et svar