Indledning
Det at vokse op og have en følelsesmæssig tilknytning til andre mennesker, er væsentligt for, hvordan vi knytter os til andre mennesker senere i livet.
Det er centralt i forhold til, hvordan vi møder verden og for vores selvværd og selvtillid. De fleste børn, har heldigvis denne følelsesmæssige tilknytning.
Der er desværre en gruppe børn, der vokser op hos forældre, der på grund af svære problemer, ikke magter forældrerollen og som ikke kan give deres børn, denne nødvendige tilknytning.
Disse børn vokser op, i en så kaldt socialt belastede familie. Udover at børnene her, kan få svært ved at knytte sig til andre mennesker, er der også en øget risiko for, at de overtager forældrenes adfærdsmønster og livsform.
Indholdsfortegnelse
1.0 Abstract
2.0 Indledning
3.0 Problemformulering 3.1 Metode 4.0 Anbringelser
5.0 Social arv
5.1 Pierre Bourdieu
6.0 Mønsterbrydere 6.1 John Bowlby
6.2 Anbringelsesreformen 6.2.1 Forebyggelse
6.2.2 Fokus på anbragte børns skolegang
6.2.3 Øget efterværn
6.3 Mønsterbryderprocessen
7.0 Samfundsplan og individplan
8.0 Konklusion Litteraturliste
Bilag 1 – Forældrenes brug af alkohol, hash, narkotika, m.m.
Bilag 2 – børnesag
Bilag 4 – Børn anbragt uden for hjemmet og efterfølgende levevilkår
Bilag 3 – Forløbet i en
Bilag 5 – Mønsterbryderprocessen Tidslinje
Bilag 6 –Tabeller over anbragte børn
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Den sidste gruppe er det undvigende tilknyttede barn (15-30 %). Dette barn udforsker sine omgivelser, men uden form for begejstring.
Oplevelserne bliver ikke delt med omsorgsgiveren og børnene virker nedtrykte. De reagerer ikke på kortere adskillelse fra omsorgspersonen og virker ikke bange over for fremmede. Barnet trækker sig tilbage, jo mere omsorgsgiveren er borte.
Barnet vil knytte sig til en eller få omsorgspersoner, i forhold til de tilknytningsmønstre der lige er beskrevet.
Hvordan tilknytningen tager form, afhænger af, hvordan omsorgspersonen svare på barnets udspil.
På den måde bestemmes omsorgspersonens evne og overskud til, at tage vare på barnet. Tilknytningen får betydning udover de første leveår, fordi det tænkes, at danne skemaer for, hvordan barnet senere vil indgå i relationer til andre mennesker.
Dette er ikke særligt for tilknytningen da mennesket er skabt af dets erfaringer, og på den måde altid handler på baggrund af, hvad det tidligere har oplevet.
Vi må huske på at, at tilknytning ikke udelukkende er knyttet samme med barndommen. Det er et begreb, der beskriver et forhold mellem mennesker. Derfor vil det også kunne beskrive et forhold mellem voksne og definitionen på tilknytning.
---
Indsatsen i forhold til de mest udsatte børn og unge er ikke god nok. Børn der har været anbragt, klarer sig dårligere som voksne end andre, både erhvervs-, familie, og sundhedsmæssigt.
En række undersøgelser har vist, at indsatsen på området ikke lever op til lovgivningens intentioner17. I år 2004 blev regeringen enige om nødvendigheden, af en anbringelsesreform18, som led i indsatsen for at bryde den negative sociale arv.
Der er nu indgået et forlig, hvis pejlemærke19 er barnets bedste – målet med reformen er således, at indsatsen for udsatte børn, unge og deres familier skal forbedres.
Anbragte børn skal have bedre betingelser for en ordentlig opvækst, på trods af de dårlige vilkår, de har mødt. Målet er, at give anbragte børn de samme muligheder, som andre børn får uddannelse, arbejde og familieliv.
Reformen lægger op til en holdningsændring i synet på børn og i indsatsen for at hjælpe udsatte børn. Reformen skal give markant større kvalitet i indsatsen og dermed betyde færre brudte anbringelsesforløb, en mere målrettet indsats og en bedre udnyttelse af ressourcerne.
Skriv et svar