Indledning
Efter oplysningstidens fokus på det fornuftige menneske i 1700-tallet, kom der i Danmark en ny retning i litteraturen fra cirka 1800 til midten af samme århundrede. Romantikken blev født. Følelserne og kærligheden kom nu før fornuften. Værkerne i romantikken blev stærkt præget af idealisme.
Forfatterne søgte mod naturen og følelserne for at finde en universel mening med tilværelsen. Netop denne søgen i naturen efter mening ses i H.C. Andersens eventyr Sneglen og Rosenhækken fra romantikken.
Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver
Uddrag
Eventyret Sneglen og Rosenhækken er skrevet af Hans Christian Andersen i år 1862. Sneglen og Rosenhækken er et kunsteventyr, det er det fordi det er skrevet af en bestemt kendt forfatter, Hans Christian Andersen.
Handlingen i eventyret foregår over nogle få år i en have i naturskønne områder. Midt i denne have stod en blomstrende rosenhæk, under denne hæk sad en snegl. Sneglen har meget høje tanker om sig selv, og kritiserer samtidig rosenhækken for ikke at have tænkt mere på sig selv.
Rosenhækken har, modsat at give sig selv en masse glæde, givet verden en masse glæde gennem roser. Men dette er efter sneglens mening ikke den rette tilgang til livet.
Ifølge Sneglen kommer omverdenen ikke individet ved, man skal blot tænke på sin egen udvikling. Eventyret slutter med at rosenhækken har givet glæde til verden, mens sneglen ikke har gidet verden noget, den passede blot sig selv.
Skriv et svar