Indledning
H.C. Andersens eventyr er meget fabelagtige, budskabende i hans eventyre kan man altid let relatere til virkelighed lige meget hvem man er. H.C. Andersens eventyr ”Skrubtudsen” er et kunsteventyr skrevet i romantikken i 1866, H.C. Andersen har ville sætte fokus på nogen budskaber med denne tekst, som jeg ville komme ind på i min analyse.
Eventyret handler om en flok skrubtudser og frøer som bor nede i en brønd. Den skrubtudse vi følger, ville gerne ud og se hele verden, den vil så gerne se verden at den til sidst hopper i vandspanden da den bliver hejst op.
Da skrubtudsen kommer op af brønden, oplever den verden, den møder en masse dyr på dens rejse. Skrubtudsen ender med at blive spist af en stork, da den hopper ind i næbet på den fordi den vil flyve med til Egypten.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Miljøet i dette eventyr er beskrevet meget grundigt, så det er meget let at leve sig ind i eventyret. Allerede i starten af eventyret står der ”Brønden var dyb” – side 1. og lidt efter ”Solen kunne aldrig nå ned at spejle sig i vandet” – side 1. her kan vi rigtig få en fornemmelse om hvor dyb og dyster brønden som skrubtudserne lever i er.
Vi får lidt sener at vide hvem der bor nede i brønden ” Der boede en familie af skrubtudseslægten” – side 1. og ”de grønne frøer, som langt tidligere var hjemme her”.
Da skrubtudsen så forlader brønden, ændre miljøet sig fuldstændig, og der får vi også en beskrivelse af miljøet, ” "Her er langt dejligere end nede i brønden!
Her kan man have lyst til at blive sin hele levetid!"” – side 2. og ”der voksede forglemmigej og spiræa, der var levende gærde tæt ved med hyld og hvidtjørn; der groede "Marias hvide særkeærmer" som slyngplanter;
her var kulører at se; også fløj der en sommerfugl; skrubtudsen troede, at det var en blomst, der havde revet sig løs for des bedre at se sig om i verden, det var jo så rimeligt.” – side 2.
Miljøet oppe af brønden bliver beskrevet meget smukt, og læserne får fornemmelsen af at det var en god beslutning at rejse ud af brønden.
Man kan sige at miljøet i denne historie er delt op i to, hvor det ene miljø er meget smukt og stort, og det andet meget dyster og lille, man kan sige de to miljøer er modsætninger af hinanden.
Sproget i eventyret er ikke ret svært at forstå, i forhold til det er skrevet i 1866. Da eventyret er fortalt i 3. persons fortæller, får vi alt hvad der sker at vide.
Vi får ikke noget om følelser at vide i eventyret, kun det der sker og det de siger, fortælleren er nemlig ikke en alvidende fortæller, han ved ikke hvad de tænker, han kan derfor kun fortælle det han ser og høre.
Skriv et svar