Indledning
I H. C. Andersens eventyr er budskabene meget relaterbare til virkeligheden, og eventyrene er meget fabelagtige. Eventyret Skrubtudsen er skrevet i romantikken, som var fra 1800-1870, og eventyret blev skrevet til 1866.

Det er en kunsteventyr, og der er fokus på nogle budskaber i teksten, som jeg også kommer ind på i analysen.

Eventyret Skrubtudsen handler om nogle frøer og skrubtudser der bor nede i en brønd. Hovedpersonen er en skrubtudse, som gerne vil ud og se den virkelige verden væk fra brønden.

Skrubtudsen får heldigvis chancen for at komme med vandspanden op, og ender med at opleve den virkelige verden.

På den eventyr efter den kom op af brønden, møder den mange forskellige dyr, og til sidst bliver den spist af en stork, da den gerne ville med til Egypten.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I eventyret hører man om en ædelsten, som der skulle være en speciel skrubtudse der skulle have på. Skrubtudsen selv, var sikker på at det ikke var den selv der bar rundt på ædelstenen, da den ikke følte sig anderledes eller speciel, som kan ses i linje 45, “"De talte ogsaa om Ædelstenen!" sagde Skrubtudsen.

"Det er godt, at jeg ikke har den, ellers var jeg kommen i Ubehagelighed!"” Man finder dog ud af senere, i linje 55, at skrubtudsen rent faktisk have ædelstenen på hovedet, “Solstraalen tog den, Solstraalen bar Ædelstenen fra Skrubtudsens Hoved.

Hvorhen?” Jeg tolker det, som at solstrålen har taget sin ædelsten tilbage, og skrubtudsen dør, da den er ingenting uden ædelstenen, og at ædelstenen hører til i himlen.

I eventyret er ædelstenen et symbol for at skrubtudsen er noget specielt, og ikke er ligesom de andre skrubtudser i brønden.

Det er f.eks. den eneste der kommer ud af brønden og oplever den virkelig verden. Skrubtudse moren havde forsøgt at komme ud af brønden, men det lykkedes ikke for hende.

Miljøet i eventyret er beskrevet grundigt, og det gør det nemmere for læseren at sætte sig ind i. Der står blandt andet i linje 1 “Solen kunde aldrig naae ned at speile sig i Vandet, hvor klart det end var, men saa langt den naaede at skinne, voxte Grønt mellem Stenene.”, altså at brønden er meget dyb, og solen slet ikke når ned til bunden af brønden.

Man får et indtryk af at brønden er dyb og dyster, og det ikke er et godt sted at være, og skrubtudsen har dermed også lysten til at komme ud af brønden, ligesom sin mor.

Derudover får man også afvide at der også bor grønne frøer nede i brønden i linje 2, “de grønne Frøer, som langt tidligere vare hjemme her og svømmede i Vandet”.

Miljøet ændrer sig voldsomt da skrubtudsen kommer op af brønden. I linje 13 hører man om miljøet oppe i den virkelige verden, “"Her er langt deiligere end nede i Brønden! Her kan man have Lyst til at blive sin hele Levetid!" sagde den lille Skrubtudse.”.