Indledning
Mikkel Brixvold, som har lavet digtsamlingen ”Så efterlades alt flæskende”, ønsker at nuancere den danske opfattelse af

hvad krig er, hvorfor vi går i krig og hvad krige kan gøre ved et menneske der bliver udsendt som soldat.

Digtsamlingen er skrevet i 2014, og består af 53 forskellige digte med diverse længder. Mikkel Brixvold har selv været del af krige, hvor han var elitesoldat i frømandskorpset, og dette vil han formidle med sine digte.

Han har bl.a. skrevet digtene ”Sejlelejr, Konsekvens”, ”Fisketur, Pilk” og ”Fællesgymnastik, piger med kærester på seksten”, som jeg vil analysere i denne aflevering.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Det andet digt Fisketur, Pilk, er et digt med 3 strofer og 84 vers. Starten har igen et flashback fra jeg-personens barndom, dog er han et år ældre end det første digt Sejlerlejr, Konsekvens.

Flashbacket får læseren til at tænke på situationen som værende utryg, da den otteårige dreng, som er jeg-personen virker meget usikker.

Dette ses i første strofe, vers 10-11: ”Jeg tror jeg dør jeg tror jeg drukner”. Utrygheden fortsætter i digtet, specielt i strofe 2, hvor der fremgår nogle ubehagelige hændelser med et lille barn, som bliver truet på livet.

Strofe 2, vers 17-20: ”I bilen sad barnet på skødet af ham den umiddelbart voksne der rettede en pistol mod hendes tinding.”.

Digtet sætter mere fokus på medierne samt menneskerettigheder end de andre digte og dette gør, at man kan sætte forholdende mere i perspektiv med virkeligheden og sin egen hverdag.

Digtet udfolder sig altså meget dramatisk ift., hvordan Mikkel Brixvold bruger medierne, som en del af digtet.

Gentagelser er også benyttet i digtet, dette ses bl.a. i strofe 3: ”Tilbage vi kommer tilbage vi kommer tilbage insha’Allah”.

Insha’Allah er et arabisk ordvalg, som Mikkel Brixvold har benyttet sig af, og betyder ”Hvis Allah (gud) vil”.