Indledning
De tre bilag C1, C2 og C3 repræsenterer udtalelser fra personer, som sætter ord på deres syn på arbejdsløse.
Bilag C1 er fra 2020 og repræsenterer med Henning Jørgensen professor på Aalborg Universitet, et strukturelt syn på de arbejdsløse
hvor den arbejdsløses situation sjældent er selvforskyldt, og at det offentlige skal gå ind og opkvalificere den enkelte, hvis forudsætningerne er til det.
Bilag C2 er fra 2019 repræsenterer med Alex Vanopslagh, leder af Liberal Alliance, et liberalistisk syn på de arbejdsløse
vha. et konkret eksempel i form af en personlig erindring om en arbejdsløs kvinde, som ikke kan få det til at løbe rundt, med to børn i husstanden.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Sabine Pultz (C3) er enig med Alex Vanopslagh (C2), om at den arbejdsløse bliver mødt af en struktur, som er styrende og regulerende.
Alex Vanopslagh ønsker at afbureaukratisere strukturen, for at gøre det nemmere for aktøren at handle aktivt, uden at være reguleret og overvåget.
Alex Vanopslagh er liberalist, og liberalismens menneskesyn, tror på at mennesket er et rationelt og fornuftigt handlende væsen.
Derfor mener han ikke at der skal reguleres mere end højest nødvendigt, da det vil lamme individets frihed til at vælge selv. Henning Jakobsen (C1) udtalelser kunne kobles til sociologen Bourdieu, da de begge placerer sig på struktursiden.
Henning Jakobsens (C1) centrale pointe er som nævnt, at man er begyndt at se bort fra baggrundsfaktorer, altså at der er en sammenhæng imellem aktør og struktur, som påvirker hinanden.
Bourdieu mener, at individets habitus kan ændre sig og påvirke samfundet - ergo kan han derfor også ses som en sociolog, der mener at aktør og struktur påvirker hinanden.
Sammenligneligt har vi Giddens, hvis teori underbygger Alex Vanopslagh’s uddrag, og dermed også aktørsiden. Sabine Pultz (C3) beretter at når vi står midt i kriser, fx finanskrisen, er vi tilbøjelige til at være lidt mere solidariske med dem, som lider.
Sabine nævner også, at når de økonomiske konsekvenser for alvor slår igennem, så begynder vi at skælde ud på dem, som belaster samfundet, og begynder igen at tale negativt om de arbejdsløse.
Dette sætter den arbejdsløse i en form for offerrolle, som Henning Jakobsen (C1) også refererer til. Henning Jakobsen (C1) gør her brug af et historisk citat, nemlig Socialdemokratiets principprogram fra 1977 står der fx, at arbejdsløshed er en ”uforskyldt situation for arbejdsløse, derfor bør der ydes arbejdsløshedsunderstøttelse uden tidsbegrænsning, så længe arbejdsløsheden varer”.
Skriv et svar